Ældre har stadig stor glæde af en Doro fastnettelefon

Kommentarer (0) IT

Op gennem 00’erne har den ene brancheanalytiker efter den anden prøvet at forudsige fastnettelefonens endeligt. Der har været mange forskellige bud, og antallet af danske husstande der har en fastnettelefon i hjemmet er da også kraftigt faldende – men ikke desto mindre er den stadig fast inventar hos mange danskere.

Erhvervsstyrelsen udgav i maj 2015 en rapport med statistik for telebranchen. Nu er rapporten ganske vist et år gammel, men da den blev udgivet var der 1.673.000 fastnet-abonnementer i Danmark (inkl. IP-telefoni), så selvom tallet falder år for år er der altså stadig et vist marked for fastnettelefoner.

Og nu til det interessante spørgsmål – hvem er den typiske bruger af en fastnettelefon? Det er såmænd de ældre, som af flere forskellige årsager holder fast i den gode, gamle telefonlinje. I denne artikel prøver vi at kigge lidt nærmere på hvorfor de ældre er så glade for deres fastnettelefon, og give vores bud på fremtiden.

Årsag 1: Ældre holder fast ved det kendte

Ligesom ved så mange andre ting, så vil ældre gerne holde fast i de teknologier, som de er vokset op med og som de kender. Vi har set det indenfor mange andre områder før, og fastnettelefonen er ingen undtagelse.

Den første telefoncentral i Danmark åbnede helt tilbage i 1879, så derfor er der ingen nulevende tilbage, som ikke er vokset op med telefoner som en del af deres hverdag. Selvfølgeligt har telefoner ikke altid været lige almindelige, og går vi mange år tilbage var de primært forbeholdt politikere, virksomheder og folk med penge – men ikke desto mindre, så var det en teknologi der eksisterede. Derudover blev den hurtigt udbredt, så det blev mere og mere almindeligt at have en fastnettelefon i hjemmet.

Den tradition holder de ældre stadig fast ved – de vil have deres telefoner rundt om i hjemmet, og det gamle telefonnummer som de har haft gennem så mange år.

Årsag 2: En fastnettelefon skal ikke lades op

En af de andre begrundelser til at ældre fortsat gerne vil have en fastnettelefon er, at den er så simpel at benytte. Den skal ikke lades op, og er altid klar til brug. Derudover har den – i modsætning til næsten alle mobiltelefoner – helt almindelige trykknapper.

Derfor kan ældre bruge den uden at skulle bekymre sig om at lære ny teknologi at kende. Faktisk ses det ofte at pårørende – i bedste mening – forsøger at få overtalt de ældre i familien til at kvitte deres fastnettelefon og i stedet erstatte den med en mobiltelefon. Et mobilabonnement er nemlig væsentligt billigere end et fastnet-abonnement. I mange tilfælde ender det dog med at brugeren selv får sin vilje, og at fastnet-telefonen forbliver i hjemmet.

Årsag 3: Dårlig hørelse gør lydkvaliteten endnu vigtigere

En mobiltelefon har mange fordele – men også nogle ulemper. En af ulemperne er lydkvaliteten. Selv i områder med god dækning er lydkvaliteten i en mobiltelefon dårligere end lydkvaliteten i en fastnettelefon.

I ældre-generationen er dårlig hørelse utroligt udbredt, så at fjerne en af deres få men essentielle kommunikationslinjer kan i den grad afskære dem fra omverdnen. Det er igen en årsag til at mange glædeligt betaler for den lidt dyrere fastnettelefon.

Faktisk er lydkvaliteten og lydstyrken gået hen og blevet en konkurrenceparameter indenfor de forskellige mærker af fastnettelefoner. Det ses blandt andet ved Doro, som er en svensk producent af telefoner til ældre. De slår sig særligt op på at deres telefoner kan ringe langt højere end konkurrenterne, og at lydstyrken under samtaler også kan skrues ekstra højt op. Det er i særdeleshed noget der tiltaler ældre, fordi de så får lettere ved at føre samtaler med andre.

Doro har overtaget en stor del af markedet

Der laves ikke statistikker over fordelingen af markedsandele blandt de forskellige telefonproducenter på samme vis som med fordelingen af abonnenter i rapporten fra Erhvervsstyrelsen. I modsætning til teleselskaberne er producenterne nemlig ikke underlagt nogle konkurrencemæssige krav omkring offentliggørelse af antal kunder.

Sikkert er det imidlertid, at Doro bliver mere og mere dominerende på markedet for fastnettelefoner til ældre. De var blandt de første til at se hvilken vej markedet ville gå, og det er deres store fordel den dag i dag, hvor de har et helt program af forskellige fastnettelefoner udviklet specielt til ældre. De mest kendte modeller er Doro PhoneEasy og Doro Magna 4000. Sidstenævnte har ligefrem vundet i tests af hvilke telefoner der kan ringe højest.

Hvordan ser fremtiden ud for virksomheder som TDC og Doro?

Vi startede indlægget med at nævne hvordan forskellige analytikere gang på gang har givet deres bud – og nu er det så blevet tid til at vi deler vores syn på fremtiden indenfor denne del af telebranchen.

Der er nok ingen der vil erklære sig uenige i, at fastnettelefoner på et eller andet tidspunkt udgår helt. Vi tror imidlertid, at der går væsentligt længere tid end først antaget. Der er sket et stort fald op gennem 00’erne, men der er ikke noget der tyder på at faldet fra år til år vil accelerere yderligere. Derfor forventer vi, at fastnettelefonen også vil leve om 12-15 år.

Det bliver dog sværere og sværere at finde steder at købe nye telefoner. De kan stadig købes i forretninger som Elgiganten, men vi spår at det kun fortsætter nogle få år. Derefter må man som kunde søge hen mod virksomheder, som har specialiseret sig i at sælge produkter til ældre. Et godt eksempel er en butik som LivetSomSenior, der har fundet en niche i at sælge produkter målrettet ældre personer med specifikke behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *