De bedste spil i 2018

konsoller

Industrien for computerspil er i dag stadigvæk kæmpestor, og antallet af mennesker, som ikke kun får en spillekonsol eller computer, men som også spiller videospillene vokser.

Det betyder også, at der er et utroligt stort marked derude, hvor der simpelthen er et hav af spil at finde. Så hvordan finder du lige de spil, som er værd at spille i 2018? Jo du kunne jo starte med listen her og så se, om du er enig!

Grand Theft Auto V

Siden Grand Theft Auto V, oftest kaldet GTA 5, udkom i 2015 har spillet rundet 100 millioner solgte enheder.

Og det er ikke for sjov! Selvom spillet har været ude siden 2015, så er der stadigvæk masser af indhold. Dette er også tilfældet, uanset om du vælger at spille alene, eller om du vil spille online med andre spillere.

Det er der gode grunde til, for i GTA 5 er det hele muligt. GTA som serie har været kendt for friheden, som du får som spiller. Du kan være den lovlydige borger, som gør, hvad han får besked. Eller du kan blive berygtet og jagtet af politiet – valget er dit.

God of War

I 2018 udkom God of War. Dette er en efterhånden længe ventet efterfølger til den uhyre populære serie, hvis sidste spil før dette udkom i 2010.

I God of War handler det om mytologi. Denne gang følger du krigeren Kratos, som også er krigsguden, og hans søn Atreus.

Her skal du igennem den nordiske mytologi og kommer til at måde bæster og guder fra netop dette univers.

Alt dette sker, mens du gennemgår et kampsystem, som er kompliceret, men næsten uendeligt givende. Når de lange kombinationer bliver udført føles det bare som om, at det har en vis tyngde.

Fortnite

Selvom Fortnite udkom i 2017 som udfordrer til PlayerUnknown’s Battlegrounds, så er spillet hurtigt blevet et af de største blandt både unge såvel som gamle.

Konceptet er da også simpelt – du skal bekæmpe 99 andre spillere i en arena, som hele tiden bliver mindre. Du har intet på dig og skal ud at finde våben at kæmpe med og materialer til at bygge fæstninger og forhindringer.

Alt dette kan du også gøre med andre spillere i forskellige konstellationer af hold. Dette gør, at Fortnite er et spil, hvor taktik og kommunikation faktisk er rigtigt vigtigt – modstanderne kunne jo være overalt!

Spider-Man

Spider-Man er et af de få videospil om superhelten, der ikke hænger sammen med en film eller tegneserie. Det lyder måske mærkeligt, men når kritikerne kalder det et af de bedste spil om superhelte nogensinde, så må man jo lytte.

I Spider-Man får du lov til at svinge dig igennem New Yorks travle byliv, alt imens du finder kriminaliteten og bekæmper den.

Derudover får du en fantastisk historie med alle de klassiske karakterer. Norman Osborne, Rhino og J. Jonah Jameson er alle med og giver liv til historien. Hvis du er en fan af den velkendte Edderkop, så er dette spillet for dig!

Andet spændende til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *