Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer Seminarrække om Digital planlægning og services Januar - Marts 2006

Oversigt | Søg | English



Seminarrække om Digital planlægning og services Januar - Marts 2006


| Tilmeld |


Tid og sted

Dato:   9. februar 2006
Tid:   Januar - Marts 2006
Sted:   Aalborg Universitet
Pris:   500,- kr for ét seminar / 1.000,- kr for seminarrækken
Kontakt navn:   Nanna Skovrup, CITA
Kontakt e-mail:   nsk@nja.dk

Center for Digital Forvaltning
www.egov.aau.dk
i samarbejde med Center for IT-Anvendelse
www.cita.dk


Seminarrækken om digitale services retter sig mod it-ansvarlige og forvaltningschefer i den offentlige sektor samt konsulenter og udviklere.

Der laves som afslutning på seminaret en casebaseret opgave om digital forvaltning hvor der skal inddrages stof fra seminarrækken.

Der vil til hver seminargang være mindst en tekst til at understøtte seminaret. Seminarer gennemføres på Aalborg Universitet.

Deltagergebyret er kr. 500 for et enkelt seminar og kr. 1.000 for deltagelse i hele seminarrækken.

 

Tilmelding øverst på siden senest mandag 1. marts 2006
På tilmeldingsformularen afkrydses de seminardatoer, du ønsker at deltage i.

 

--------------------------------------------------------

Program

19. januar kl. 13:30-18:00 - på Frederik Bajers Vej 7A A4-108

Kl. 13:30  Velkommen og introduktion

 

Kl. 14:00  E-landadministration
Nye teknologier, data modeller og partnerskab mellem den private og offentlige sektor, udfordrer ledelsen af bl.a. den fysiske planlægning.
I dette seminar vil vi fokusere på danske erfaringer og strategier på geo-data området (opdatering af it-systemerne og fysisk planlægning).

Ansvarlig og oplægsholder: Esben Munk Sørensen and Bent Hulegaard Jensen

 

Kl. 15:30  Kaffe pause

 

Kl. 16:00 Tiden efter den kommunale sammenlægning: Erfaringer med ERP systemer og digital forvaltning
Selvom opmærksomheden for tiden er rettet mod den kommunale sammenlægning og den følgende it-omorganisering, ligger den næste revolution allerede i kortene. Den næste generation af digital forvaltnings systemer kommer delvist til at blive baseret på ERP- systemer (Enterprise Resouce Planning). Kommunedata har for nyligt annonceret en partnerskabsaftale med SAP, den førende tyske leverandør af ERP systemer. I fremtiden bliver KMDs kommunale systemer til kommunerne bygget på SAPs Netweaver produkt.

Den private sektor har snart tyve års erfaringer med ERP systemer, som er godt dokumenteret af forskere. På trods af meget blandede erfaringer med ERP, heriblandt mange rapporter om implementeringsvanskeligheder forsætter ERP-systemer med at være trenden hos de store multinationale selskaber. Der er dog meget at lære af de foreløbige erfaringer.

Seminaret ser lidt ind i fremtiden og prøver at forudsige den næste strategiske udfordring for digital forvaltning. De opnåede erfaringer med brugen af ERP-systemer i den private sektor kategoriseres og det overvejes hvilke af disse erfaringer, der kan overføres til den offentlige sektor? Hvordan sammenlignes de to sektorer, hvilke udfordringer står først, og hvordan kan denne viden bruges til at forbedre kommunernes og regioners handlemuligheder. Både tekniske og forretningsmæssige perspektiver behandles på seminaret, som vil være af interesse for it- og strategi- ansvarlige i både den private og offentlige sektor.

Undervisningsform: oplæg og diskussion
Læringsmål: forbedret forståelse af konsekvenserne af ERP systemer for digital forvaltning, og dermed øget evne til at reagere.

Ansvarlig: Jeremy Rose, Institut for Datalogi, jeremy@cs.aau.dk  

Oplæg v/Jan Hesthaven, SAP CCC & Architecture Manager KMD A/S



-----------------------------------------------

9. februar kl. 13:30-18:00 - på Frederik Bajers Vej 7E E3-209

Kl. 13:30  Velkommen og introduktion

 

Kl. 14:00 Elektronisk borgerinddragelse – er det værd at satse på, og hvordan gør man?
I de nye kommuner bliver der behov for at overveje nye former for borgerinddragelse. Er det digitale medium noget, der skal satses på i den forbindelse? Og hvad er erfaringerne med brug af ikt i dialogen med borgerne?

I den første time ser vi nærmere på forskellige lokale forsøg med brug af nettet til borgerinddragelse. Formålet er at øge deltagernes kendskab til forsøg med elektronisk borgerinddragelse på lokalt plan i Danmark og Skandinavien.

I seminarets anden del går vi nærmere ind på, hvordan man griber elektronisk borgerinddragelse an. Hvilke former for borgerinddragelse kan benyttes, og hvad bør man være opmærksom på i tilrettelæggelsen? Formålet med denne del er at give deltagerne nogle praktiske redskaber med hjem til videre overvejelse og bearbejdning.
Ansvarlig: Lars Torpe, lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, larsto@socsci.aau.dk  


 

Kl. 15:30  Kaffe pause

 

Kl. 16:00  Vidensdeling og netværkskompetence
Strukturreformen stiller krav om samarbejde på tværs af vante grænser, såvel socialt, som fagligt og geografisk. Aktørerne får i stigende omfang brug for at viden, hvordan man udnytter, dyrker og opbygger netværk for erfaringsudveksling og vidensdeling.

Kompetence i udvikling af sine personlige netværk er i den forbindelse helt central. Udbyttet af et netværk stiger, når deltagerne anvender den strategi at ’fodre netværket først’. Hertil kræves motivation, it-kompetence og viden om informationsformidling – alt sammen forudsætninger for succesfuld videndeling.

Seminaret vil via cases vise deltagerne eksempler på trusler, styrker, muligheder og vanskeligheder ved at dyrke personlige netværk som kilde til vidensdeling. Deltagerne præsenteres for såvel succes- som fiasko-historier, og hører om teknologier, strategier og teknikker til kultivering og målrettet nyttiggørelse af personlige netværk til vidensdeling.

Til denne seminargang forventes følgende læst:
Nardi et al: its not what you know
URL http://www.firstmonday.org/issues/issue5_5/nardi/index.html  
Kelly: ten rules for the networking economy
URL http://www.panarchy.org/kelly/newrules.1998.html  

Ansvarlig: Ellen Christiansen, lektor Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

--------------------------------------------

2. marts kl. 13:30-18:00 - på Frederik Bajers Vej 7E E3-109

Kl. 13:30  Velkommen og introduktion

 

Kl. 14:00  IT og organisatoriske omstillinger
Hvad vil det sige at integrere IT i organisationer: Hvad betyder det at IT
er integreret og hvordan kan vi støtte denne proces? Med udgangspunkt i
disse spørgsmål præsenteres cases fra Det Digitale Nordjylland som beskriver erfaringer med indførelse af IT i organisationer (forvaltninger og uddannelsesinstitutioner) samt brugen af lokal IT-support som støtte og strategi for IT-implementering i organisationer.

Til denne seminargang forventes følgende læst:
Arne Remmen, Torben Larsen og Mette Mosgaard: ”Digital forvaltning – erfaringer fra Det Digitale Nordjylland” i Dirckinck-Holmfeld, Dalum, Ulrich og Boisen (red.): ”Det Digitale Nordjylland – IKT og omstilling til netværkssamfundet”, Aalborg Universitetsforlag 2004, side 121-147.
Artiklen vil blive uddelt i kopi til seminaret den 9. februar.

Ansvarlig: Anne Marie Kanstrup, adjunkt Aalborg Universitet

 

Kl. 15:30  Kaffe pause

 

Kl. 16:00  Strategier for digital forvaltning

I efteråret 2005 er der gennemført en undersøgelse om skoleledelsens brug af IT til styring, kompetenceudvikling og som strategisk værktøj. I seminaret fremlægges resultaterne af undersøgelsen. Links til denne rapport fremsendes umiddelbart inden seminaret

Til denne seminargang forventes følgende læst:
Layne, K. and J. Lee (2001). "Developing Fully Functional E-government: A Four Stage Model." Government Information Quarterly 18: 122-136. (15 pages)
Andersen, K. V., & Henriksen, H. Z. (forthcoming). E-Government Maturity Models: Extension Of The Layne And Lee Model. Government Information Quarterly, 32

Ansvarlig: Kim Viborg Andersen, Professor, andersen@socsci.aau.dk  



Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter