Nordjyske eDage

Digital forvaltning er i disse år et af de helt store indsatsområder for den offentlige sektor. Den 1. september 2003 er på anbefaling af Den Digitale Taskforce udpeget til at være national eDag - en dag hvorefter al kommunikation mellem offentlige myndigheder skal foregå elektronisk med undtagelse af de områder, der kræver digital signatur eller andre formkrav.
I forlængelse af denne eDag, har Det Digitale Nordjylland igangsat initiativet ”Nordjyske eDage”, der lægger op til, at alle kommuner i Nordjylland får mulighed for i den nærmeste fremtid at komme i gang med omstillingen til digital forvaltning herunder anvendelse af digital signatur. Samtidig lægges der også med initiativet op til, at der sker en større koordinering og synlighed samt øget samarbejde om udviklingen af den digitale forvaltning i Nordjylland.
Printervenlig version |