|
|
Pressemeddelelse 13. november 2001
10 nye Fyrtårnsprojekter giver 16 mio. kr. til de små og mellemstore nordjyske virksomheder
En ”netbaseret nordjysk erhvervsbørs”, netværkssamarbejde mellem grossister og service-/håndværkerfirmaer, vidensdeling for mobile håndværkere og bygge-ledere og friske fisk direkte til døren. Vinderne i årets 3. projektkonkurrence fav-ner bredt – både i antal og indhold. Over 100 virksomheder bliver involveret i de projekter Det Digitale Nordjylland giver støtte til, og dermed er der givet et godt bidrag til at få de små og mellemstore virksomheder yderligere inddraget ii net-værkssamfundet.
Der blev i denne runde uddelt 16 mio. kr. til 10 projekter.
”Vi er glade for at så mange af den type og den størrelse virksomheder, vi gerne har villet have med, også har taget udfordringen op”, udtaler formand for besty-relsen for Det Digitale Nordjylland, amtsborgmester Orla Hav, og fortsætter: ”Alle taler om at brug af IT er vigtigt for erhvervslivets konkurrenceevne, og derfor er det ekstra glædeligt, at vi i denne udbudsrunde inden for hovedtemaet ”IT-erhverv” nu ikke ’kun’ ser store virksomheder og IT- og televirksomheder, men også de ’gamle’ erhverv melde sig på banen”.
I fuld enighed har bestyrelsen for Det Digitale Nordjylland udpeget vinder-ne af Det Digitale Nordjyllands tredje projektkonkurrence i 2001 omhand-lende temaet: ”Små og mellemstore virksomheder i det globale samfund – styrk konkurrenceevnen med netværk og nye samarbejdsstrukturer”. Projekternes samlede værdi når op på 49 mio. kr., hvoraf Det Digitale Nordjylland dækker en tredjedel af udgifterne. Alle projekter har fået fuld støtte.
Der er en klar dominans af private ansøgere i denne runde, men der er også pro-jekter med samarbejde mellem private og det offentlige. Ligesom ved de foregå-ende udbudsrunder er der også denne gang etableret konsortier, hvor nye aktø-rer for første gang laver et samarbejde. Et særkende ved flere projekter er at for-slagsstillerne er IT-virksomheder, som i samarbejde med virksomheder opbygger nye netværksbaserede tjenester. Landbruget er blandt vinderne i denne konkurrence idet to projekter laver nye netværksbaserede rådgivningssystemer, hvor data (f.eks. billed- og lyd) sendes til et rådgivningscenter. De nordjyske håndværkere får for alvor mulighed for at bruge mobiltelefo-nen til andet end snak i det daglige arbejde. To projekter vil således give håndværkere og serviceteknikere adgang til en række administrative sy-stemer. Disse systemer vil samtidig give mulighed for vidensdeling og er-faringsudveksling mellem virksomhederne.
Se i øvrigt oversigten over projektvinderne.
Det Digitale Nordjylland har nu uddelt 145 mio. kr. af de i alt max. 157 mio. kr., der er afsat til projektstøtte i Det Digitale Nordjylland.
Den 15. november udskrives den sidste projektkonkurrence, hvor 12 mio. kr. er afsat til temaet ”Kunst, kultur, oplevelse og IT i netværkssamfundet”.
Yderligere oplysninger: Sekretariatschef Dorte Maarbjerg Stigaard, Fyrtårnscentret, tlf.: 72 14 66 80
Printervenlig version |