Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser Pressemeddelelse 18. november 2003

Oversigt | Søg | English



Pressemeddelelse

 

Aalborg, den 18. november 2003

Microsofts udspil kickstarter Eisco-debatten

Gårsdagens nye åbenhed fra Microsoft giver nye muligheder for at skabe sammenhængende, elektronisk administration i den offentlige forvaltning. Med frigivelsen af XML-skemaer til Microsoft’s nye Officepakke 2003, tyvstarter Microsoft ugens debat for de mange kommunale og amtslige IT-folk fra hele Europa, der i denne uge samles i Aalborg på den europæiske Eisco-konference.
Konferencen handler om at skabe integration og sammenhæng i fremtidens digitale forvaltning. 
Teknisk konsulent for den danske XML-komite, chefkonsulent Mikkel Hippe Brun fra IT- og Telestyrelsen vurderer, at softwaregigantens initiativ åbner nye perspektiver på to områder:
- Nu kan vi lave struktur på et dokument, så det kan flyde fra papir til andre medier, og det kan udveksles mellem forskellige kontorpakker som for eksempel Microsoft Office og Star Office, forklarer han med henvisning til, at dokument-formater som Word og Excel er de mest udbredte – også i den offentlige forvaltning. Men indtil i dag har det ikke været muligt at organisere de mange tekster til en aktiv database. 
Statens XML-projekt er stiftet, efter en undersøgelse fra Danmarks Statisk fra 2001, der viste, at integration mellem programmer er det altoverskyggende problem i forhold til effektiv brug af it i den offentlige administration. 
Under overskriften ”Infostrukturdatabasen, orkestreret handling i udvikling og brug af XML til integration og udveksling af data”, forklarer Mikkel Hippe Brun onsdag kl. 10.50 om perspektiverne i den danske infostruktur-database, som Microsoft i denne uge har givet sit bidrag til. 
I samarbejde med Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt er Det digitale Nordjylland danske værter for Eisco 2003. 

Yderligere oplysningerwww.eisco2003.org - eller kontakt: Sekretariatschef Nanna Skovrup 72 14 66 80, mobil 22 72 54 12, nsk@nja.dk , eller pressekontakt Claus Thorhauge, 20 20 35 15


Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter