Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser Pressemeddelelse 4. juli 2001

Oversigt | Søg | English



Pressemeddelelse 4. juli 2001

Pæn interesse for IT-sundheds-projekter i Det Digitale Nordjylland

14 projektansøgninger til puljen på 25 mio. kr. vedr. temaet Digital Forvaltning – borgeren og det digitale social-, sundheds- og syge-husvæsen.

Ansøgningsfristen for det andet af de 4 udbud, som Det Digitale Nordjylland gennemfører i løbet af 2001, var den 29. juni 2001. 14 projekter har søgt om projekt-støtte for i alt 33 mio. kr. med henblik på at kunne gennemføre projekter til en samlet værdi af 109 mio. kr..

”Med fokuseringen på IT-sundhed har Det Digitale Nordjyllands andet udbud i 2001 vedr. Digital Forvaltning en væsentlig mere afgrænset målgruppe end i før-ste udbudsrunde sommeren 2000.Alligevel har vi modtaget så bred en vifte af projektansøgninger, at der er bud på alle de indsatsområder, vi efterlyser. Det store fokus, der for tiden er på hele IT-sundhedsområdet, ser således ud til at have haft en positiv afsmittende effekt på vores projektkonkurrence”, udtaler Dor-te Maarbjerg Stigaard fra Fyrtårnscentret.

”Kan man overhovedet komme ret langt med 25 mio. kr. på et så dyrt og res-sourcekrævende område som IT-sundhed? Både ja og nej. Set i den store sam-menhæng er 25 mio. kr. en dråbe i havet når vi snakker storskala digitalt syge-hus, elektronisk patientjournal, digitalisering af røntgenbilleder osv. Men vi har hele tiden troet på, at 25 mio. kr. på afgrænsede og måske i en IT-sammenhæng lidt utraditionelle områder, kan gøre en forskel – også for de direkte involverede”, fortsætter Dorte Stigaard. ”Og igen kan vi konstatere, at der bestemt både er vi-sioner og kreativitet bag de på mange områder spændende forslag, vi har fået.”

Fakta om konkurrencens fokus
Det Digitale Nordjylland har efterlyst IT-sundheds-projekter, der kan være med til at fremme:
·En for patienterne/borgerne bedre og mere sammenhængende behand-ling – også gerne på tværs af institutioner og sektorer
·Patienternes/borgernes adgang til – og indsigt i – informationer på sund-hedsområdet, både informationer af mere generel karakter, og informati-oner om egne forhold
·En mere effektiv ressourceudnyttelse i sundhedssektoren

Der er udpeget fem indsatsområder, som er:
·Den patient-specifikke information og kommunikation - herunder elektro-niske patientjournaler (EPJ)
·Den ressourcemæssigt koordinerende kommunikation
·Den ”fjern-behandlende” kommunikation - herunder telemedicinske tiltag
·IT til understøttelse af sundhedsfaglige beslutninger - herunder beslut-ningsstøttesystemer o.lign.
·Kommunikation af generel sundhedsinformation til – og med - den ”infor-merede patient/borger”

Fakta om de indkomne konkurrenceforslag
Udover at de indkomne projektansøgninger har en fin spredning med hensyn til de fem indsatsområder, så er der ligeledes en pæn spredning i de ansøgte støt-tebeløb. Det mindste ansøgte beløb er på kr. 55.000 kr. og det største på ca. kr. 12 mio. kr.

Også i denne udbudsrunde er der både private og offentlige forslagsstillere, of-test sammen. I 6 af projekterne er det en privat organisation/virksomhed, der står som tovholder, og i de resterende otte er det en offentlig organisati-on/virksomhed. I 13 af projektansøgningerne er to eller flere gået sammen i et slags konsortium eller partnerskab om projektet.

Udpegning af vindere
Bedømmelsen af konkurrenceforslagene afsluttes i august/september, således at vinderne kan udpeges og offentliggøres ultimo september 2001.

Yderligere information: Sekretariatschef Dorte M. Stigaard, tlf. 96 35 19 50


Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter