Pressemeddelelse fra Nordjysk Innovations Forum: Videreførsel af Det Digitale Nordjylland
Aalborg, den 27. februar 2004
DDN videreføres som Regional Digital Taskforce
Egentlig skulle lyset slukkes for Det Digitale Nordjylland (DDN) til sommer, men det vil betyde et stort tab af erfaringer, ekspertise og netværk, som DDN har opbygget siden sin start i 2000. Derfor besluttede Nordjysk Innovations Forum (NIF) på sit møde i denne uge at støtte et forslag om at videreføre DDN i eget regi. Det bliver ved at oprette et kompetencecenter for it i det offentlige – en Regional Digital Taskforce.
Samtidig tilkendegav NIF, at man gerne går aktivt ind i yderligere udviklingsarbejde omkring den Regionale Digitale Task Force.
Baggrunden for at videreføre DDN er, at det som et regionalt initiativ på it-området på mange måder har været en succes. Der er skabt projektresultater, som ligger helt fremme og markerer sig – også efter international målestok.
Foreløbig er det planlagt, at DDN føres videre til udgangen af 2005. Hvad der derefter skal ske, bliver der taget stilling til i løbet af næste år – når de kommende strukturændringer forventelig er på plads.
Bygge på erfaringer og tage nye initiativer Ved at videreføre DDN som en Regional Digital Taskforce bliver hovedopgaverne indenfor digital forvaltning, som også har været en af overskrifterne for DDN’s arbejde. Der er siden 2000 skabt et omfattende kompetenceløft vedrørende digitalisering hos den række offentlige sektor. Erfaringerne herfra er også smittet af på de kommuner, som ikke tidligere har været direkte involveret i DDN-projekter.
Det arbejde skal videreføres i den Regionale Digitale Taskforce. Dels skal man stadig nyttiggøre de erfaringer, der er kommet ud af en række DDN-projekter, dels skal der også være plads til nye initiativer og koordination af de it-mæssige udfordringer, der vil være fælles for den offentlige sektor i amtet.
Fælles it-mæssig drivkraft Videreførelsen af DDN sker altså for stadig at have en fælles it-mæssig drivkraft i regionen, som, dels kan undersøge behovene for fælles aktiviteter på tværs af kommuner og amt, dels kan tage initiativ til at sætte gang i de fælles aktiviteter.
Sådanne initiativer vil også smitte af på borgerne og erhvervslivet i regionen. Et eksempel er udbredelsen af bredbåndet, som Nordjysk Innovations Forum også besluttede sig for at gå i gang med. Selvom Forumet lægger op til en offentlig indsats i første omgang, vil borgerne og erhvervslivet efterfølgende kunne hægte sig på bredbåndet.
Kontaktperson:
Amtsborgmester Orla Hav, tlf. 9635 1000, e-mail hav@nja.dk
Sekretariatschef i DDN Nanna Skovrup, tlf. 7214 6681, e-mail nsk@nja.dk
Printervenlig version |