Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Netværkssamfundet på vej Mobil tidsstyring – og handel i cyberspace

Oversigt | Søg | English



Mobil tidsstyring – og handel i cyberspace  

E-business er ikke noget nyt. Men det er stadig interessant, hvis det kan åbne nye markeder. Her er e-business inden for det offentlige et godt eksempel. Og på det private arbejdsmarked eksperimenteres med nye og innovative metoder til at udnytte informationsteknologien som styringsredskab.  

For mange virksomheder udgør det offentlige en væsentlig del af kundeunderlaget. De færreste tænker på amtet og de nordjyske kommuner som kunder på indkøb – men alene Aalborg Kommune handler for to milliarder kroner om året! Derfor er der både personaleressourcer og penge at spare i at effektivisere og strømline indkøbene.
På Amtsgården arbejder man netop nu med et storstilet projekt under Det Digitale Nordjylland, der har som mål at indføre e-business i alle led i handlen mellem Nordjyllands amt og dets leverandører. Det forudsætter blandt andet, at leverandørerne er i stand til at håndtere elektronisk dokumenthåndtering som varebestilling og fakturering, så også for virksomhederne vil der være arbejdsgange, der skal omlægges og effektiviseres på vejen mod e-business. Nordjyllands Amt satser på at være landets første amt, der indfører full-scale e-business, så både private virksomheder og offentlige forvaltninger fra det øvrige land forventes at følge DDN-projektet nøje.
Men der er langt fra kun inden for handel mellem det offentlige og private virksomheder, at IT byder på nye udfordringer. Logistikken kan også effektiviseres og strømlines – og netop nu arbejder flere forskellige projekter med forsøg inden for netop logistik-området. Et af de projekter, der både beskæftiger sig med handel og logistik, involverer friskfanget fisk direkte fra kutteren og ud til slutkunden på maksimalt tre dage. En fiskeabonnementsordning over Internettet har for Skagenfood’s vedkommende vist sit at være en succes – og det i en sådan grad, at virksomheden vandt førstepræmie i e-handels prisen 2002. Nu arbejder virksomheden blandt andet med nye logistikløsninger for at sikre den mest effektive og besparende distribution ud til kunden.  

Vognmand på nettet
Skal du bruge en vognmand? Er det så ikke en fordel, hvis du på forhånd ved, dels hvilken vognmand der har kapaciteten og tiden til at påtage sig den pågældende transportopgave inden for den krævede tidsfrist– og dels hvem der er billigst. Det kan du som forsøg se på nettet, takket være projektet Transport- og logistikløsninger til e-handel.
Inden for små og mellemstore virksomheder er der nok næppe mange der forbinder eksempelvis VVS-firmaer med cutting edge technology. Men sådan er det: Et DDN-projekt arbejder med et projekt, der kombinerer flere kendte teknologier til et unikt system, der både sikrer en væsentlig bedre tidsstyring - og i den anden ende en stor administrativ arbejdsbesparelse. Ved hjælp af et stregkodesystem, en stregkodelæser og en mobiltelefon med GPRS-opkobling slipper svendene for papirarbejdet med arbejdssedler, der er mere styr på det mobile varelager, kunden får en mere nøjagtig faktura etc. Læs om projektet, der har vakt international bevågenhed på http://denmobilemedarbejder.dk

Læs om de enkelte DDN-projekter inden for e-business og logistik – se oversigten nedenfor.    

 

Den mobile medarbejder 

E-handel mellem private virksomheder og Nordjyllands Amt

E-handel i Region Aalborg. Elektronisk e-handelsudviklingsprojekt for virksomheder

Markeds- og produktudvikling af abonnement på frisk fisk

 

 


Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter