Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Projekter Digital Forvaltning Online tidsbestilling og receptfornyelse hos læger i Nordjylland

Oversigt | Søg | English



Online tidsbestilling og receptfornyelse hos læger i Nordjylland


TitelOnline tidsbestilling og receptfornyelse hos læger i Nordjylland
Støttebeløb1.645.000
OrganisationDanmarks Apotekerforening
KonklusionKonklusion Online tidsbestilling og receptfornyelse
Hjemmesidewww.sundhed.dk
KontaktAdm. direktør for Sundhed Danmark Lars Mortensen, lars.mortensen@sundhed.dk, tlf. 7042 4100
Øvrige deltagereAscott Software A/S
Accenture I/S
TemaDigital forvaltning
StikordBorgerselvbetjening
IT-Sundhed
Praktiserende læger
DagbogSenest opdateret: 5. april 2002
Projekt start17. december 2001
Projekt slut31. august 2002
BeskrivelseFormålet med projektet er at give borgerne i Nordjylland en nem, internetbaseret mulighed for at bestille tid samt anmode om receptfornyelse hos deres egen praktiserende læge.

Projektet tager udgangspunkt i borgerens behov og sætter den enkelte i centrum. Borgerne tilbydes en meget konkret serviceforbedring i forbindelse med deres daglige kontakt til den praktiserende læge, og dermed i dialogen med det offentlige sundhedsvæsen.

Serviceforbedringerne opnås ved, at borgerne bliver tilbudt en ny mulighed for at bestille tid hos lægen, når det passer ind i deres hverdag, frem for som nu, hvor de fleste er henvist til at ringe mellem kl. 8 og 9 om morgenen. Det vil især lette børnefamiliernes hverdag, som i forvejen er præget af en meget stram tidsplan.

Serviceforbedringerne opnås også i forbindelse med online receptfornyelse, som er en enkel og praktisk måde at håndtere rutinemæssige fornyelser af recepter på. Borgerne kan anmode om en receptfornyelse, når det passer ind i deres hverdag, og angive hvilket apotek recepten skal sendes til. Desuden kan man angive om medicinen evt. ønskes bragt ud fra apoteket.

Lægehusene vil imidlertid også opnå betydelige fordele af projektet. Lægehuset etableres på Internettet og der skabes dermed en ny mulighed for kommunikation med borgerne. Denne kanal kan f.eks. bruges til kommunikation af åbningstider, patienttilbud, tidspunkter for en speciel konsultationstype, ferielukning, osv. I forbindelse med tidsbestilling kan det bedre kommunikeres, i hvilke tilfælde det er passende at søge egen læge. Begge eksempler kan medvirke til at mindske arbejdsbelastningen for lægehusets sekretær.

Introduktionen af online tidsbestillinger og online anmodninger om receptfornyelse betyder, at lægehuset kan behandle henvendelser på et for dem passende tidspunkt i løbet af dagen. Endvidere giver det mulighed for en bedre arbejdsdeling mellem lægehusets læger, sygeplejerske og sekretær.

Tidsbestilling og receptfornyelse tilbydes via Sundhed.dk, Danmarks nye store sundhedsportal (se www.sundhed.dk for mere information). Borgerne får i forbindelse med de specifikke servicetilbud adgang til et væld af uafhængig, troværdig og velformidlet sundhedsfaglig viden. Ligesom de også får adgang til Sundhed.dk’s mange andre sundhedsservices, både nu og i fremtiden. Det giver betydelige fordele og en synergieffekt for borgere såvel som lægehuse.

De borgerrettede services vil følge MedCom’s standarder på området. Disse standarder er i øjeblikket under udarbejdelse, og Sundhed.dk deltager aktivt i dette arbejde. Det betyder, at de borgerrettede services vil kunne tilbydes alle lægesystemleverandører, og dermed på sigt kan blive tilgængelige for alle borgere i hele Danmark.

Projektet vil således over for borgere og IT leverandører fungere som en samlende og standardiserende enhed i en sektor, hvor der traditionelt har været et meget fragmenteret udbud af IT-servicetilbud.

Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter