|
|
Den Digitale Markedsplads
| Titel | Den Digitale Markedsplads |
| Støttebeløb | 3.639.000 |
| Organisation | Dreisler Storkøb A/S |
| Hjemmeside | Ingen hjemmeside |
| Kontakt | Direktør Michael Skriver msk@sparnord.dk |
| Øvrige deltagere | MW-Data A/S
PAKKE-TRANS A/S
SONOFON A/S
SPAR NORD BANK A/S |
| Tema | Erhvervsudvikling |
| Stikord | e-handel (e-business) |
| Dagbog | Ingen dagbog |
| Projekt start | 16. marts 2001 |
| Projekt slut | 21. august 2001 |
| Beskrivelse | “Visionen bag “Den Digitale Markedsplads”
Som en del af Det Digitale Nordjylland udvikles en digital markedsplads, der kan blive nordjydernes foretrukne elektroniske handelssted på Internettet. Markedspladsen skal tiltrække ”business-to-consumer” (B2C), ”business-to-business” (B2B) i erhvervssektoren og være stedet hvor stat, amt og kommuner foretager deres indkøb.
“Den Digitale Markedsplads” udvikles med udgangspunkt i Nordjylland, men kan efterfølgende udbredes til resten af Danmark. Udviklingsfilosofien bag projektet er: “tænk stort og udbyg markedspladsen løbende” - med fokus på fremtidig udnyttelse af MobilInternet.
“Den Digitale Markedsplads” skal på B2C-markedet være kendt for sin garanti for 24-timers levering, troværdige udbydere/forretninger, telefonservice døgnet rundt samt sikker betaling. På B2B-markedet skal markedspladsen tillige være kendt for sin brug af avanceret teknologi til håndtering af logistik, distribution og lagerstyring.
Markedspladsen – det virtuelle storcenter
“Den Digitale Markedsplads” er billedligt talt et storcenter på Internettet.
Et storcenter består i den fysiske verden af en række fællesfaciliteter, individuelle butikker, fælles torv og et genkendeligt brand.
“Den Digitale Markedsplads” er et virtuelt storcenter, der består af en række interenet butikker og et fælles virtuelt torv. På dette fællestorvet kan alle butikker markedsføre specielle tilbud, der er med til at profilere den enkelte butik og unike brands – en åben markedsplads for mange butikker.
“Den Digitale Markedsplads” vil differentiere sig i forhold til kendte e-handelsportaler ved at kræve, at butikkerne er underlagt et sæt kvalitetskrav eller forretnings regler - kodeks for god opførsel - der har afgørende betydning for kunders tilførte værdi, brug og opfattelse af markedspladsen.
Kodeks for god opførsel defineres i “Den Digitale Markedsplads” som:
-24-timers levering –differentieret leveringsform og prisniveau
-Telefonservice døgnet rundt - personlig betjening og ”kontakt til leverandør” uden for åbningstid
-Sikker betaling – anvendelse af kendte betalingsformer og udnyttelse af ny mobil teknologi
-Returnering af varer – fastsatte regler for returnering af varer
Individuelle butikker og fælles brand
“Den Digitale Markedsplads” udvikler et handelskoncept, der er fælles for alle butikker. Det betyder, at kunden bestiller varer på samme måde i alle butikker. Det betyder samtidig, at man kan handle i flere forskellige butikker, og til slut betale samlet for hele sit indkøb i det virtuelle storcenter.
Den enkelte e-handelsbutik på markedspladsen fastholder sin bestående profil og design/brand fra den fysiske verden. For kunden betyder det, at der i høj grad vil være genkendelighed fra de brands der i forvejen er opbygget i “den normale verden”. For forretningen betyder det yderlig branding i internet verden.
Der opbygges et genkendeligt og differentieret brand omkring “Den Digitale Markedsplads”, der gør det attraktivt for både køber og sælger at være en del af markedspladsen.
“Den Digitale Markedsplads” er åben for nye e-handelsbutikker, der ønsker at komme ind på Internetmarkedet. Men samtidig er bestående e-handelsbutikker, der i forvejen har deres egen butik og brand på Internettet, meget velkommen.
Fælles torv
Når køberen kommer ind på “Den Digitale Markedsplads” starter man på torvet, hvor der hele tiden vil være forskellige attraktive tilbud fra de enkelte butikker. På torvet vil der også løbende være auktioner over varer, som butikkerne udbyder.
Torvet vil også være oplagt til distribution af borgerinformation. Det kan fx. være information fra stat, amt og kommune, der i dag fortrinsvis formidles gennem de trykte medier.
Projektkonsortium
Bag ”Den Digitale Markedsplads” står et konsortium som omfatter virksomheder med kærnekompetence inden for detailhandel, teknologi, transport/logistik, telekommunikation/MobilInternet og banking. Dette konsortium omfatter følgende virksomheder:
Dreisler Storkøb A/S
MW-data A/S
PAKKE-TRANS A/S
SONOFON
Spar Nord bank A/S |
Printervenlig version |