|
|
Transport- og Logistikløsninger til e-handel
| Titel | Transport- og Logistikløsninger til e-handel |
| Støttebeløb | 704.000 |
| Organisation | Peter Sørig Erhvervsrenovation |
| Konklusion | Konklusion Transport- og logistikløsninger til e-Handel |
| Hjemmeside | www.transonline.dk |
| Kontakt | Vognmand Peter Sørig (peter@erhvervsrenovation.dk |
| Øvrige deltagere | LH COMLOG A/S
AMU-Center Aalborg
FA. Kurt Larsen
Karl Kristensen A/S
Niels Pedersen og Sønner
Continent Transport ApS
Brd. Overgaard Transport |
| Tema | Erhvervsudvikling |
| Stikord | e-handel (e-business)
Kompetenceudvikling
Transportsektoren |
| Dagbog | Senest opdateret: 2. juli 2003 |
| Projekt start | 7. februar 2001 |
| Projekt slut | 30. juni 2003 |
| Beskrivelse | Formålet med projektet er dels at udvikle programmer og forretningsgange, der kan binde forbruger og
e-handelsportaler sammen med det uundværlige mellemled: transport og dels at give forbrugeren af transport- og logistikydelser en overskuelig og let adgang til valg og bestilling af transportør over internettet på en fælles web-platform for udbydere af transport- og logistikløsninger – i daglig tale kaldet vognmænd.
Vognmændene vil tillige bruge den fælles web-platform til at skabe et virtuelt forum vognmandsvirksomhederne imellem for bedre resurse- og kapacitetsudnyttelse af lastbilerne. Statistisk set har lastbilerne i dag kun udnyttet ca. 50% af deres laste-/ladkapacitet, hvilket svarer til at hver anden lastbil kører rundt uden læs.
Gennem avanceret teknologiske hjælpemidler og indførelse af samordnede forretningsgange / netværkssamarbejde vil vognmandsvirksomheder i Nordjyllands Amt få mulighed for at udnytte kapacitet og dermed foretage den nødvendige effektivisering for at forblive selvstændige virksomheder. Gevinsten for samfundet vil blive en klar nedsættelse af miljøbelastningen.
Med i projektet hører et gigantisk uddannelsesmæssigt løft af transportbranchen på IT-området. Udover at de deltagende firmaer i projektet får udviklet såvel deres IT-platforme som medarbejdernes IT-viden og –kunnen, så udvikles og tilpasses undervisningsprogrammer, der fremover kan anvendes til opkvalificering af andre transport- og logistikvirksomheder på IT-området.
Perspektiverne i projektet:
Projektet sætter naturlig fokus på transport- og logistikløsninger i forhold til e-handel. Da materielle ting jo ikke kan komme fra producent til forhandler og videre til forbruger gennem internetforbindelser, er det af afgørende betydningen for e-handelens succes, at transport- og logistikdelen er med som et naturligt og afgørende parameter i planlægningen og udførelsen af sådanne
e-handelstransaktioner.
For at opnå en bred dækning af transportområdet, er det på sigt planen at inddrage de vognmandsvirksomheder i Nordjyllands Amt, der vil indgå i et netværkssamarbejde, der giver danske vognmænd klart øgede chancer i kampen om kunderne, hvor vi oplever en stigende konkurrence fra udlandet, der har væsentligt lavere lønninger end i Danmark. Endelig vil projektet give klare fordele til kunderne og forbedre deres overblik over og adgang til at vælge transportør.
Projektet vil optimere relationerne og dermed udbyttet mellem start- og slutkunderne i transport- og e-handelsprocessen gennem det nødvendige praktiske link mellem parterne: vognmændene. |
Printervenlig version |