|
|
Nordjysk Netforum og KMD Netbroker
| Titel | Nordjysk Netforum og KMD Netbroker |
| Støttebeløb | 5.000.000 |
| Organisation | KMD |
| Konklusion | Konklusion Nordjysk Netforum og KMD Netbroker |
| Hjemmeside | Ingen hjemmeside |
| Kontakt | Underdirektør Per Frey, pf@kmd.dk, tlf. 4460 2017 |
| Øvrige deltagere | Spar Nord
Nordjylland Amt
Aalborg Universitet
Aalborg Kommune
Sæby Kommune
Brønderslev Kommune
Hals Kommune
Frederikshavn Kommune
Læsø Kommune |
| Tema | Infrastruktur |
| Stikord | IT-strategi, rådgivning
Kompetenceudvikling |
| Dagbog | Senest opdateret: 5. august 2003 |
| Projekt start | 1. januar 2001 |
| Projekt slut | 31. december 2003 |
| Beskrivelse | I Det Digitale Nordjylland skal borgernes, det offentliges og erhvervslivets interesser i det digitale samfunds infrastruktur sikres med hensyn til såvel adgangsveje som transportveje. Dette gælder også sikringen af de mindre samfunds muligheder for at deltage i udviklingen af det digitale samfund.
IT Infrastrukturen er netværkssamfundets fundament på linie med industrisamfundets infrastrukturer i form af jernbaner, skibstrafik og vejtrafik og har som sådan behov for samme bevågenhed.
Med etableringen af Nordjysk Netforum og KMD Netbroker er der taget et første skridt til at tage denne udfordring op gennem et projekt, der er åbent for alle de nordjyske interessenter på området.
Målet er at medvirke til, at de mange forestående udbygninger af infrastrukturen i regionen kan ske på et fælles grundlag med mulighed for at sammensætte løsninger på tværs af de enkelte udbyderes produktsortiment med hensyn til pris, kvalitet og leveringstid.
Det tætte samarbejde i projektet skal sikre vitale samfundsmæssige interesser og gennem en effektiv udnyttelse af teori og praksis sikre, at det erfaringsgrundlag, der skabes gennem projektet, kan nyttiggøres fremover.
Nordjysk Netforum er en selvstændig og uafhængig organisation, etableret på initiativ af Spar Nord Bank, Aalborg Universitet, Nordjyllands amt, Aalborg kommune og Kommunedata A/S med henblik på at samle brugerinteresserne i infrastrukturens langsigtede udvikling i regionen.
Visionen for Nordjysk Netforum er etablering af et videncenter for telekommunikations-infrastruktur, der langsigtet kunne være basis for hele landet og skabe grundlaget for etableringen af en form for "vejdirektorat" i lighed med forholdene for andre infrastrukturer.
KMD Netbroker er en kommerciel organisation etableret som en del af Kommunedata A/S i samarbejde med Brønderslev, Hals, Frederikshavn og Sæby kommuner. KMD Netbroker skal med udgangspunkt i udviklingsplanen, der er udarbejdet af Nordjysk Netforum, udarbejde konkrete delplaner for regionens brugere. KMD Netbroker kan potentielt gennem samlede udbud medvirke til realiseringen af disse planer.
De forestående hovedopgaver for projektet er udarbejdelsen af en langsigtet strategi- og udviklingsplan for infrastrukturen i den nordjyske region med henblik på at sikre samfundsmæssige interesser, tæt koordineret med udviklingen af konkrete delplaner for fire nordjyske kommuner inden for denne fælles ramme.
Projektet er tildelt 5.000.000 kroner i støtte fra Det Digitale Nordjylland, og er karakteriseret som et stort og samlende projekt, hvor der er en oplagt synergi med projekter indenfor e-service, e-handel, e-forvaltning, e-uddannelse m. v.
Der har været udtrykt stor interesse fra såvel det offentlige som erhvervslivet, og projektet vil i det videre arbejde se det som sin opgave at samle disse interesser i et konstruktivt samarbejde. |
Printervenlig version |