 |
|
|
TV2/Nord Digital
| Titel | TV2/Nord Digital |
| Støttebeløb | 6.000.000 |
| Organisation | TV2/Nord |
| Konklusion | Konklusion TV2/ Nord digital |
| Hjemmeside | Ingen hjemmeside |
| Kontakt | Direktør Bent Bjørn, bebj@tv2nord.dk, tlf. 9696 9696 |
| Øvrige deltagere | TV2/Danmark
TVN-U Aps.
EUC Nord
Netdyredoktor A/S
Frederikshavn Kommune
NOVI
Folkekirkens Informationstjeneste
Intermedia Aalborg
TeleDanmark Kabel-TV
Unibank Danmark |
| Tema | Infrastruktur |
| Stikord | Dataintegration
Digital TV
e-handel (e-business)
Kompetenceudvikling
Mediekonvergens |
| Dagbog | Senest opdateret: 30. september 2003 |
| Projekt start | 15. marts 2001 |
| Projekt slut | 31. december 2003 |
| Beskrivelse | Fjernbetjeningen vil give nye muligheder på
TV2/Nord Digital – nordjydernes nye tv-kanal
Jordbaseret digitalt tv er nu definitivt politisk besluttet med vedtagelsen af den nye medielov gældende frem til 2004. Nordjyderne bliver formentlig de første, der får muligheden for at bruge digitalt tv i en udgave, hvor indholdet gøres interaktivt, og hvor der skabes en konvergens mellem Internettet og fjernsynet.
Det er målsætningen for det projekt, som TV2/Nord i samarbejde med en række andre partnere går i gang med i det nye år. Tilladelsen til at digitalisere TV2´s sendenet i Nordjylland er givet af kulturministeren. Næste fase er opstilling af sendere og udvikling af tv-programmer, der egner sig for at blive gjort interaktive.
TV2/Nord satser på, at den reelt set nye regionale tv-kanal kan være i luften fra omkring 1. september 2001 og dermed vil den blive anvendt som led i kommunalvalget samme efterår.
Meget mere fjernsyn til nordjyderne
TV2/Nord får med den digitale kanal mulighed for at sende langt mere regionalt fjernsyn til nordjyderne, end der er mulighed for i dag, hvor regionalprogrammerne er ”vinduer” på landsfladen fra TV2. I den nye verden er kanalen regional, og der kan så åbnes ”vinduer” til landsprogrammer på TV2/Nord Digital.
Hvor mange flere timer, der vil blive sendt, er det for tidligt at sige noget om endnu. Det afhænger af den endelige økonomi, da det er dyrt at lægge sig i front med udvikling af interaktive tv-programmer, hvor det, der udsendes, suppleres med adgangen til at hente yderligere informationer i form af tekst og video.
Mange flere muligheder for nordjyderne
I det forslag, der arbejdes ud fra på den nye digitale kanal, integreres Internettet eller i hvert fald dele heraf, i tv-apparatet. Der skal kunne e-handles og home-bankes ved hjælp af fjernbetjeningen, ligesom det er planen at opbygge en regional aktivitets- og begivenhedskalender, hvor tekst suppleres med film- og videoklip.
Også i kommerciel sammenhæng er der en række muligheder. På sigt skal man på tv-apparatet kunne gå rundt i de huse og lejligheder, der udbydes til salg, således at man i en tv-kvalitet kan danne sig indtrykket af det eventuelle fremtidige hjem, som jagtes af seerne. En anden form for boligannoncering og paraleller kan vel findes på andre områder.
TV2/Nord Digital udbygges over en 3-årig periode gennem et udviklingsselskab med hjemsted i Frederikshavn. |
Printervenlig version |
|
 |
|