 |
|
|
Kulturnordjylland
| Titel | Kulturnordjylland |
| Støttebeløb | 285.000 |
| Organisation | Nordjyllands Mediecenter |
| Konklusion | Konklusion Kulturnordjylland |
| Hjemmeside | www.kulturnordjylland.dk |
| Kontakt | Bent Bjørn, bebj@tv2nord.dk, telefon 96 96 96 96 |
| Øvrige deltagere | Grafisk Værksted
Aalborg Teater
Aalborg ZOO |
| Tema | Kunst & kultur |
| Stikord | Kulturelle iscenesættelser
Portaler |
| Dagbog | Senest opdateret: 20. august 2002 |
| Projekt start | 1. april 2002 |
| Projekt slut | 31. december 2002 |
| Beskrivelse | Nordjyllands Mediecenter står bag en kommende levende kulturportal på Internettet: En portal, der kommer til at fungere som en kultur/tv-kanal på nettet – med anvendelse af levende billeder, lyd og tekster.
På portalen vil vi præsentere de interessante sidehistorier om begivenhederne, og den bliver derfor en oplevelse i sig selv. En facilitet, der kan trække flere publikummer til de nordjyske kulturinstitutioner, idet portalen ikke tager fokus fra den kultur, der skal opleves på kulturstederne.
Internettet ikke vil komme til at erstatte 'virkelige' oplevelser, men i stigende grad vil give folk informationer om gode kulturoplevelser. Internettet skal derfor opfattes som et unikt supplement til den fysiske verden.
Projektet handler kort og godt om - på Internettet - at præsentere nogle af de nordjyske kulturtilbud – der allerede er undervejs i processen f.eks. med at opsætte et teaterstykke, at følge en kunstværks tilblivelse eller at se hvordan det nye fuglehus i Zoo bliver til.
Portalen Kultnord vil sætte ansigter på hvem der står bag det, som publikum at se og opleve i virkeligheden.
I pilotprojektet er det meningen, at der med intervaller optages billeder og lyd hos de involverede institutioner, det digitale materiale bliver efterfølgende redigeret og lagt på portalen via video-streaming. På portalen skal der i øvrigt være omtaler af de øvrige kulturelle tilbud og en arrangements/aktivitetskalender med link til de forskellige institutioner og mulighed for en interaktiv medvirken fra brugernes side.
Målet er jo naturligvis at portalen skal forankres og vedblive at eksistere på Internettet, det det drejer sig om lige nu er at få nogle erfaringer, der medfører, at en lang række af kulturinstitutioner vil have interesse i at bidrage til den fortsatte udvikling af portalen.
Portalen vil afprøve grænserne for hvad der er muligt og bliver muligt – og via pilotprojekter vise vejen for kulturinstitutioner i Nordjylland. Kulturelle aktiviteter er en vigtig parameter for at rekruttere kvalificerede medarbejdere til Nordjylland.
Visionen er via IT at skabe en større kontakt mellem kommercielle interesser og brugerinteresser på det kulturelle område. Og brandingen af de nordjyske kulturtilbud skal være med til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til landsdelen.
Internettet nedbryder med hastige skridt grænser og fjerner sproglige og geografiske barrierer og muliggør nye former for indlæring, nye kulturelle relationer og nye påvirkninger.
Nordjyllands Mediecenter står for udviklingen af portalen Kultnord, der i projektperioden hostes hos Nordjyllands Mediecenter. Der anvendes undervejs faciliteter og teknisk udstyr på mediecentret. Desuden bliver teknikere fra både IT og tv-branchen involveret. |
Printervenlig version |
|
 |
|