Projektkonklusion

- Åbenhed i den digitale forvaltning & pressen som mediator i demokratiet

Journalisternes digitale dør til det offentlige

Af Claus Thorhauge, www.clausthorhauge.dk

I et moderne demokrati har borgerne ret til at kigge den offentlige forvaltning i kortene. I praksis er det pressen, altså journalisterne, der på borgernes vegne holder øje med myndighedernes arbejde på borgernes vegne. En balance med pressen som den såkaldte fjerde statsmagt, der har udviklet sig gennem årtier.

Men hvad sker der, når den offentlige forvaltning kaster papiret på porten og i stedet begynder at arbejde med computere, e-mail og internet – og hvordan udnytter journalisterne det nye, og effektive, redskab, som informationsteknologien er?

Projekt åbenhed i den digitale forvaltning og pressen som mediator i demokratiet har til opgave at undersøge, hvordan den digitale forvaltning kan åbne dørene til deres information og hvordan forvaltning og journalister i samarbejde kan opbygge nogle fornuftige, åbne, digitale systemer, hvor borgere og presse kan følge arbejdet i kommuner, amter og statsadministration uden at slække på de krav til tavshedspligt, som loven stiller på en række områder.

Nordjyllands Amt og en række kommuner i amtet havde allerede, da projektet begyndte, erfaringer med elektronisk åbenhed, blandt andet ved at lægge lister over daglig post på internet og ved at lægge dagsordener, referater og notater fra udvalgsmøder på internettet. Måden at gøre det på varierer fra myndighed til myndighed. Nogle steder var det let at anvende for pressen og offentligheden. Andre steder svært.

Det var disse erfaringer, som projektet skulle bygge videre på – både til gavn for myndigheder i resten af landet og i udlandet. Og som grundlag for en ny lov om offentlighed i forvaltningen.

Formålet

Projektet havde to formål. Den ene opgave var at uddanne journalister, så de får langt lettere ved at bruge computere og internet i det daglige arbejde, især til at hente og analysere myndighedernes digitale informationer.

Samtidig skulle projektet høste erfaringer i, på hvilke områder og hvordan myndighederne kan åbne for deres elektroniske oplysninger, så de kan skabe bedre historier i aviser, radio og tv og dermed give borgerne et dybere kendskab til, hvad der faktisk foregår i den offentlige forvaltning.

Processen

Uddannelsen af journalister på Nordjyske Medier blev sat væsentligt senere i gang end forventet, fordi der først skulle indføres ny teknik. Medarbejderne skulle først læres op i den nye teknik, før kurserne i digitale researchmetoder kunne begynde. Derfor blev der ikke uddannet så mange journalister som forudset.

Undervejs i projektet fik Dicar også godkendt et større projekt under Den Europæiske Socialfond. Det betød samlet set, at projektet med de samlede ressourcer på nogle områder kunne nå endnu længere end planlagt. I sidste fase af begge projekter blev styregrupperne slået sammen.

Også udvikling af materiale til fjernundervisning blev kraftigt forsinket, men det blev stort set indhentet i sidste øjeblik, inden projektet sluttede.

Det lykkedes ikke at skrive etiske spilleregler for samarbejde og styring af konflikter mellem medier og myndigheder i forbindelse med brugen af digital forvaltning. I stedet blev der i arbejdet med at udvikle en digital sagsoversigt i Nordjyllands Amt udviklet et sæt praktiske spilleregler.

Der er gennemført forsøg med ekstraordinært åbne digitale forvaltninger i Frederikshavns Kommune, Nordjyllands Amt, udviklet en ny oversigt over løbende sager i Nordjyllands Amt til amtets hjemmeside – samt givet adgang til rådata hos Danmarks Statistik.

Resultatet

Der er udviklet et omfattende kursusmateriale – mere end forudset. 109 nordjyske journalister er blevet uddannet i brugen af computere og internet til at hente og analysere informationer. Det var planen, at projektet skulle uddanne 150 journalister.

Projektet har i praksis testet de digitale metoder på historier i tv, aviser og radio. Metoderne er dokumenteret, så andre kan lære af erfaringerne. Projektet har i mange sammenhænge, konferencer, hjemmeside og i artikler, formidlet metoderne og erfaringerne.

Medarbejdere i forvaltningen og journalister har fået større forståelse og respekt for hinandens arbejdsopgaver og roller – uden at det har hindret, at journalister i enkeltsager har haft kasketten som vagthund forhold til myndighederne og deres arbejde. Projektet har vist, at der er mulighed for en afklaret praksis, så den ”totale krig” mellem parterne kan undgås.

Samtidig er Nordjyske Medier (dagbladet Nordjyske, gratisavisen 10 minutter, tv-kanalen 24 timer og de tilhørende hjemmesider) og DR Nordjylland blevet mere synlige og mere innovative end andre medier. Og projektets resultater har vist sig brugbare i andre dele af landet og i en række andre lande via det samarbejde, som Dicar har med Danmarks Journalisthøjskole og journalistiske foreninger i udlandet.

Fremtiden

Erfaringerne fra projekt Åbenhed i den digitale forvaltning og pressen som mediator i demokratiet føres videre i Dicars regi. Foreningen har netop endnu engang modtaget penge fra Den europæiske Socialfond til et nyt treårigt projektforløb frem til slutningen af år 2006.

Den fusionerede styregruppe mellem fyrtårnsprojektet og det første socialfondprojekt fortsætter med mindre ændringer.

Projektfakta
Titel: Åbenhed i den digitale forvaltning & pressen som mediator i demokratiet
Tema: Digital forvaltning
Kontaktperson: Nils Mulvad, nils.mulvad@dicar.dk, telefon 89 44 04 92
Modtaget tilskud fra DDN: 1.500.000 kr.
Organisation: Center for Analytisk Journalistik (DICAR – Danish International Center for Analytical Reporting)
Øvrige projektpartnere: Frederikshavn Kommune, DR Nordjylland, Nordjyske Medier, Brovst Kommune, Nordjyllands Amt
Projektperiode: september 2001 – december 2003
Hjemmeside: www.dicar.dk

Projektbeskrivelse

Liste over projektkonklusioner

Til toppen