Projektkonklusion

- De digitale landsbyer i Nordjylland

It-løft til 11 nordjyske landsbyer

Af Naia Bang / Texthuset Aalborg

Det var egentlig bekymringen for, om bredbåndsnettet – og dermed den digitale udvikling – overså de små landsbyer, der var med til at sætte skub i projekt ”De digitale landsbyer i Nordjylland”. Men det betød, at 11 landsbyer i otte nordjyske kommuner i dag har selvstyrende it-forsamlingshuse med edb-undervisning og andre aktiviteter. Og antallet af borgere i de digitale landsbyer, der har fået bredbånd, ligger pænt over landsgennemsnittet.

Baggrund

Hvordan tiltrækker man nye familier til landområderne? Ja, ud over naturen og bæredygtige lokalsamfund så mente projektgruppen bag projekt ”De digitale landsbyer i Nordjylland”, at det var væsentligt, at der var adgang til informationsteknologi fuldt på højde med det, man kender i storbyerne. På den måde ville man kunne tiltrække små it-iværksættere, der ville kunne arbejde hjemmefra, mente man.

Det krævede dels bredbånd, dels nogle lokale samlingssteder – arbejdspladshoteller - hvor man kunne mødes med andre ligesindede.

Endelig ville onlinehandel være attraktivt, så man ikke skulle tage hjemmefra for at komme ud og handle, når man først var kommet hjem fra arbejde.

Alt dette skulle naturligvis ikke kun komme tilflyttere til gode. Der skulle være et kreativt it-landsbymiljø med blandt andet it-undervisning af borgerne, så de, er ikke kunne bruge informationsteknologien endnu, fik en mulighed for at lære det. Og alle disse tiltag skulle være med til at sikre, at det også i fremtiden var attraktivt for lokalsamfundenes egne borgere at bo i lokalområdet.

Processen

Otte nordjyske kommuner havde meldt sig som interesserede i projektet. Det var Arden, Brovst, Fjerritslev, Farsø, Løgstør, Nibe, Nørager, og Aars kommuner. De skulle hver udpege én landsby i kommunen, der skulle være den lokale digitale landsby. Nogle steder gik det helt gnidningsløst, og kommunalbestyrelsen bevilgede den kommunale egenbetaling uden problemer. Andre steder var der flere kandidater til en it-landsby. I Aars Kommune løste man problemet med at udpege hele tre landsbyer, nemlig Skivum, Blære og Vegger, mens Arden fik to digitale landsbyer; Astrup og Rostrup. Endelig var der en enkelt kommune, der ikke havde råd til egenbetalingen. Men her gik ildsjælene i lokalsamfundet sammen og finansierede egenbetalingen på anden vis.

Organisatorisk var ”De digitale landsbyer i Nordjylland” opbygget på den måde at der var to overordnede tovholdere. Hver it-landsby havde derudover valgt eller udpeget sin egen styregruppe bestående af frivillige samt en lokal tovholder, der i flere tilfælde fik lidt lønkompensation. Desuden var der lokale underudvalg, så ganske mange frivillige kræfter var involveret i projektet.

Fra starten var der samarbejde med et lille nordjysk internetfirma, der skulle hjælpe it-landsbyerne med at få de lokale telefoncentraler gjort klar til bredbånd og få trukket bredbånd ud til lokalområderne. Men det lille internetfirma blev opkøbt af en stor virksomhed – og i mellemtiden overhalede udviklingen projektet indenom: Kort tid efter projektets start meddelte TDC, at man ville etablere den fornødne teknologi i centralerne. 95 procent af Danmark skulle have bredbåndsnet!

Projektets samlede budget blev nu beskåret svarende til de midler, der skulle have været brugt til at gøre landsbyerne klar til bredbånd. I mellemtiden arbejdede de lokale frivillige videre på at etablere it-forsamlingshuse. I de fleste kommuner stillede kommunen lokaler til rådighed, hvorefter projektet selv skaffede hardware, software – eventuelt møbler – sørgede for sikkerhed med mere. En landsby byggede selv forsamlingshus – som en tilbygning til skolen – mens en anden landsby fik en nybygning stillet til rådighed af den lokale idrætsforening.

Da udviklingen skete i forskellige tempi i de forskellige lokalsamfund, havde de lokale styregrupper og tovholdere mulighed for at trække på erfaringer fra de it-landsbyer, der var kommet længere end dem selv. Det betød for eksempel, at størsteparten af landsbyerne valgte at få en ekstern udbyder til at tilbyde edb-undervisning.

Lokale beboere i alle aldersgrupper gik til undervisning, og især den ældre del af lokalbefolkningen fik glæde af at kunne få edb-undervisning i lokalområdet.

Ikke kun it-forsamlingshusene fik glæde af bredbånd. Også private hjem kunne købe bredbåndsopkobling – i nogle lokalområder til reduceret pris. Det var der en del, der benyttede sig af, skønt landsbyerne ikke helt nåede det mål, projektgruppen havde sat sig på 200 husstande pr landsby med adsl.

Hen mod slutningen af projektperioden sørgede styregrupperne for, at der blev etableret egentlige foreninger, der havde til formål at drive it-forsamlingshusene fremover.

Resultatet

Ideen om at give de digitale landsbyer i projektet et it-forspring i forhold til andre områder blev i nogen grad skudt i sænk af TDC’s beslutning om at lægge bredbånd ud til 95 procent af Danmark. Det gav også et beskedent resultat på tilflytningen – to familier har klart tilkendegivet, at de er flyttet til en af de medvirkende landsbyer, netop fordi den var it-landsby. Tankerne omkring onlinehandel blev også skrinlangt. Projektgruppen vurderer, at tiden til onlinehandel i lokalsamfundet endnu ikke var helt moden.

Alligevel er projektet blevet en succes takket være de lokale it-forsamlingshuse, hvor tilslutningen har været god til undervisningen. I snit har omkring 200 landsbyboere været på skolebænken pr landsby i projektperioden – og flere siden. It-forsamlingshusene har desuden fungeret – og fungerer stadig – som mødested for primært de unge i lokalsamfundet. Da der i flere af de involverede landsbyer ikke eksisterer andre tilbud til de unge – ud over idrætsforeningerne – har it-forsamlinghusene også her haft en vigtig funktion.

Målet var oprindelig, at 20 procent af lokalbefolkningen skulle have bredbåndsforbindelse i hjemmene, inden projektet sluttede. Det nåede man ikke helt. Gennemsnitlig mellem 16 og 17 procent af husstandene i it-landsbyerne har fået bredbånd – men projektgruppen betragter det alligevel som tilfredsstillende, eftersom landsgennemsnittet, da projektet sluttede, lå på 13 procent.

Fremtiden

Alle it-forsamlingshusene kører i dag videre – dog med svingende aktivitetsniveau. De styres af lokale foreninger, og her har flere valgt, at it-forsamlingshusene ikke blot skal være et tilbud til lokalområdet men til hele kommunen – ja, et enkelt it-forsamlingshus inviterer endog nabokommunens befolkning indenfor også. Ud over it-undervisning arbejder en enkelt bestyrelse også på at gøre it-forsamlingshuset til et kulturelt mødested.

Og netop det at være et mødested bruges it-forsamlingshusene meget til. Først og fremmest af de unge. Derfor har man enkelte steder lavet særlige tidspunkter, hvor også den ældre del af lokalbefolkningen kan komme til computerne.

Projektfakta
Titel: De digitale landsbyer i Nordjylland
Tema: Kompetence og Uddannelse
Kontaktperson: Direktør Afdelingsleder Torben Duelund, petd@logstorkom.dk, telefon 96 66 60 00
Modtaget tilskud fra DDN: 4.486.330 kr.
Organisation: Løgstør Kommune
Øvrige projektpartnere: Aars Kommune, Arden Kommune, Brovst Kommune, Farsø Kommune, Fjerritslev Kommune, Nibe Kommune, Nørager Kommune
Projektperiode: marts 2001 – december 2003
Hjemmeside:http://digiland.haakon.loxodonte.dk/

Projektbeskrivelse

Liste over projektkonklusioner

Til toppen