Projektkonklusion
- GIS i skolen
GIS-programmer – ikke bare barnemad
Af Naia Bang / Texthuset Aalborg
Geografisk Informations System, GIS, må kunne bruges til spændende tværfaglig undervisning i folkeskolen. Sådan tænkte folkene bag projekt ”GIS i skolen”. Men det program, man især havde sat sin lid til, viste sig at være alt for vanskeligt at arbejde med – selv for lærerne. Alligevel gav projektet brugbare erfaringer, som en række af Aalborgs kommuneskoler i dag har glæde af.
Baggrund
Da Det Digitale Nordjylland blev etableret, havde en række virksomheder allerede i et stykke tid arbejdet med GIS, Geografisk Informations System. Men endnu havde ingen for alvor bragt systemet ind i folkeskolen, på trods af at der lå masser af muligheder for både at udvikle tværfaglig undervisning og for at tilføre geografiundervisningen nogle it-kvaliteter og dermed gøre den mere levende for eleverne.
Ideen med projekt ”GIS i skolen” var derfor at udvikle vejledninger samt en række undervisningsforløb til folkeskolen, hvor man benyttede GIS som redskab til at lave forskellige analyser på data - og samtidig kunne vise resultaterne af analyserne på overskuelig grafisk form. Man forestillede sig, at data både kunne være eksisterende data og data, som eleverne selv indsamlede. Det endelige mål for ”GIS i skolen” var at prøve at tage GIS i brug i mange faglige sammenhænge - og også gerne prøve at finde utraditionelle anvendelsesmuligheder.
Processen
Projektet blev fra starten organiseret i et antal faglige arbejdsgrupper, der hver fik stillet en maskine med en engelsk version af ArcGIS til rådighed. Desuden fik grupperne mulighed for at arbejde med kortmateriale, som Aalborg Kommunes kortafdeling havde udarbejdet til brug i projektet.
De arbejdsgrupper, som blev nedsat, var:
Skoletjenestens værksteder: Biologi og geografi
En gruppe lærere fra Filstedvejens Skole
En gruppe, der skulle arbejde med GIS på nettet
En teknisk gruppe
Den GIS-faglige gruppe
En lokalhistorisk gruppe – samt
En samfundsfaglig gruppe.
Det viste sig, at GIS-programmet krævede mere datakraft end forventet, og man var derfor hurtigt nødt til at udskifte de oprindelige maskiner med kraftigere modeller. Herefter kunne man gå i gang med introduktionskurser, så lærere, der ikke havde arbejdet med den type software før, fik en indføring i ArcGIS.
Det viste sig imidlertid, at det ikke bare havde været vanskeligere end forventet at rekruttere deltagere til arbejdsgrupperne – det var også vanskeligt at fastholde dem. Det skyldtes flere ting: Dels var de lærere, der havde meldt sig som deltagere, ikke frikøbt, så projektet skulle udføres ved siden af deres almindelige arbejde og derfor foregå i deres fritid. Så selv om de fornødne ressourcer var til stede til at honorere dette, så var det svært for nogle af deltagerne at finde den fornødne tid. Og dels var der mange af deltagerne, der syntes, det var svært at finde ud af ArcGIS – selv efter at man, undervejs i projektfasen, skiftede til en dansk version. Selv for øvede it-brugere var det vanskeligt at manøvrere rundt i programmet. Og den hurdle var med til at skubbe projektets tidsplan.
Selv om nogle af projektgrupperne smuldrede, og selv om softwaren voldte problemer, nåede projektgruppen alligevel forskellige aktiviteter. Først og fremmest testede man et andet program, CyberTracker, der var meget nemmere at bruge. Dette program kunne med held benyttes til egne data og observationer, et ikke uvæsentligt aspekt, når det drejer sig om undervisningen i folkeskolen.
Man fik også taget et antal GPS-apparater i brug, og der blev holdt kursus i brugen af GPS.
Projektet tog også kontakt til et lignende projekt, som ITMF (’IT og medier i folkeskolen’ – et Undervisningsministerieprojekt) stod for, og der blev blandt andet også indgået en rammeaftale om formidling med Geografiforlaget .
Resultatet
Projektet var ikke nogen ubetinget succes, da man slet ikke nåede så langt med at udvikle GIS-baseret undervisningsmateriale, som gruppen på forhånd havde forestillet sig. Det skyldtes, at den software, som man havde valgt at arbejde med, ArcGIS, var alt for vanskelig at benytte – selv for garvede it-brugere. Det gjorde, at entusiasmen i arbejdsgrupperne kølnedes lidt, og da mange af deltagerne i arbejdsgrupperne i forvejen var nødt til at bruge deres fritid til at arbejde med projektet, faldt flere af arbejdsgrupperne mere eller mindre fra hinanden. Det betød blandt andet, at ikke hele projektsummet blev brugt.
Efter projektets afslutning kunne man fremvise to synlige – og meget brugbare – resultater: Dels havde man udviklet ”Politiprojektet”, et undervisningsprogram, der introducerer eleverne til GIS, og hvor eleverne lærer at oprette egne kortdata, designe kort og lave GIS-præsentationer. Og dels havde gruppen, der arbejdede med GIS på nettet, udviklet en systematiseret samling af henvisninger til hjemmesider, der indeholdt undervisningsrelaterede GIS-emner.
Endelig havde man testet et andet program, CyberTracker, der nok var mindre avanceret – men til gengæld en hel del nemmere at gå til for lærere og elever.
Så - trods problemerne undervejs fik projektgruppen nogle værdifulde erfaringer ud af arbejdet med projekt ”GIS i skolen”. Erfaringer, der gør, at der i dag er afledte små-projekter rundt om på kommuneskolerne i Aalborg.
Fremtiden
Som følge af projektet arbejdes der i dag videre med forskellige mindre projekter: Trafiktælling ved Tornhøjskolen, Korttegning på Klarup Skole, orienteringsløb ved Klarup Skole, ”Krage søger mage – men hvor” m.v.
Desuden gav arbejdet med GPS også sidegevinster i form af projekter; ikke mindst GåPåSightseing – et projekt under Skoleforvaltningen, hvor danske og udenlandske skoleklasser på venskabsbybesøg med GPS på engelsk, tysk og dansk kan få en helt anderledes oplevelse af Aalborg.
Projektfakta
Titel: GIS i skolen
Tema: Kompetence og Uddannelse
Kontaktperson: Konsulent Hans Hylleberg, hhyll@daks.dk, Telefon 99 31 68 11
Modtaget tilskud fra DDN: 362.500 kr.
Organisation: Aalborg Kommune, DAKS
Øvrige projektpartnere: Informi GIS A/S
Projektperiode: oktober 2001 – december 2003
Projektbeskrivelse
Liste over projektkonklusioner
 Printervenlig version |
