Projektkonklusion - Landbonet

It holder styr på mælkens kvalitet

Af Naia Bang / Texthuset Aalborg

Mælk er ikke bare mælk. Og slet ikke, når det kommer ud af koen. Ved at koble malkemaskinen sammen med måleapparatur, apparaturet med laboratoriet - og laboratoriet med en central server – kan både mælkeproducenten og hans landbrugskonsulent hente nyttige informationer om den enkelte kos mælkekvalitet og mælkeydelse. Når altså apparaturet virker. Det gjorde det ikke rigtig i starten – og ydermere havde udstyret været forsinket. Det betød tilsvarende, at projekt ”Landbonet” blev forsinket. Men nu er man på vej…

Baggrund

Den enkelte landmand ved godt, hvor meget mælk hans køer yder – det noterer han selv. Han ved også godt, hvordan mælkekvaliteten er. Det sidste tager blot nogle dage at få at vide. Landmanden skal nemlig sende sine mælkeprøver til et laboratorium, der så tester mælken og sender testresultatet retur til mælkeproducenten.

Endelig kan man i en landsdækkende dyreregistrering, et såkaldt CHR-registe, finde information om den enkelte ko, dens stamtavle, hvilke ejendomme den har været på  med mere.

Ideen med projekt ”Landbonet” var derfor at få et overblik over, hvilke informationer, der opsamles henholdsvis hos den enkelte landmand, på rådgivningscentrene og i andre landsdækkende databaser. Når det var klarlagt, ville man forsøge at samle så mange informationer i én database som muligt, så landmanden bedre kunne får overblik over sine produktionsforhold.

En vigtig forudsætning for at få samlet informationerne var, at den enkelte ko hos den enkelte mælkeproducent fik registreret sin mælkekvalitet og –ydelse elektronisk, så det kunne overføres til databasen. Man ville derfor udvikle et system, der allerede ude ved landmanden overførte informationen fra mælkeprøven til data, der blev sendt via internettet til laboratoriet, der nu hurtigt kunne analysere mælken og sende resultaterne til en central server, hvorfra landmanden havde adgang til informationerne.

Processen

Projektgruppen bag ”Landbonet” valgte helt fra starten at gå i samarbejde med Dansk Kvægs landscenter i Skejby, og man gik herefter i gang med at udvikle software til at indsamle og distribuere data omkring køernes mælkeydelse. Softwareudviklingen, programmeringen og test af datasiden. Man var så småt ved at være klar til at køre test – men leveringen af nogle af de tekniske dele var forsinket. I mellemtiden holdt man et informationsmøde med interesserede landmænd, hvor projektgruppen fortalt om projektet og hvor langt man var.

Mens man ventede på det manglende udstyr, undersøgte man muligheden for at lave biologiske tests som en del af projektet.

Projektgruppen fik nu et ressourceproblem: En af projektets medarbejdere havde fået andet job. Han fratrådte derfor, og det forsinkede projektet.
Man blev derfor enige i projektgruppen om at søge ekstern bistand hos Dansk Kvæg, Landscenteret, der var velvillige til at gå ind projektet. Herefter blev der nedsat en ny styregruppe og lavet en revideret tidsplan.

Det var ikke den eneste forsinkelse i projektets første år. Hardwaren – det udstyr, der skulle bruges til udtage mælkeværdier med ude hos mælkeproducenterne – var stadig forsinket. Det ankom først i april måned 2003. Til gengæld var udviklingen af softwaredelen, programmet til datatransport, nu klar.

Da udstyret endelig ankom, var der lidt begyndervanskeligheder – blandt andet viste det sig, at de målere, der udtog prøver og målte mælkekvalitet hos den enkelte ko var så fintfølende, at de skulle hænge absolut lodret for at virke optimalt. Men problemerne blev løst, og to kvægbrug blev udvalgt til at være med i en test af udstyret, og de to landmænd, der deltog i forsøget var meget tilfredse med testresultaterne.

Mens hardwaredelen og datagangene blev testet hos landmændene, havde projektgruppen travlt med at udvikle et udkast til en præsentation af resultaterne af mælkemålingerne på en webside. Her var det vigtigt at gøre informationerne tilgængelige på en overskuelig måde, så der blev arbejdet med en grafisk præsentation.

Hen mod afslutningen af projektfasen testede man desuden nogle særlige øremærker til køerne, der kan aflæses elektronisk, når den enkelte ko går ind i malkegangen. Den blev koblet på mælkemålingsudstyret, så al registrering nu foregik elektronisk.

Resultatet

Trods mandskabsmangel, omstrukturering og vanskeligheder med at få teknikken frem lykkedes det projektgruppen at få etableret dataflow mellem landmanden, laboratoriet og databasen. Man fik testet systemet grundigt igennem, og siden er det gået over i almindelig drift til glæde for et stigende antal mælkeproducenter – også uden for Nordjylland.

Til gengæld nåede man ikke at få gjort hjemmesiden klar inden for projektperioden.

Fremtiden

Selv om projektet for længst er slut, arbejdes der stadig videre med Landbonet. I afslutningsfasen fik yderligere omkring 100 mælkeproducenter installeret det elektroniske mælkeregistreringssystem, og man regner med, at systemet – i daglig tale kaldet EMM – vil være landsdækkende med udgang af 2005. Men inden da, nemlig i slutningen af 2004, skal websiden fungere

Projektfakta
Titel: Landbonet
Tema: IT-erhverv
Kontaktperson: It-chef Anders B. Hummelmose, abh@landbonord.dk, telefon 96 24 24 85
Modtaget tilskud fra DDN: 678.333 kr.
Organisation: LandboNord
Øvrige projektpartnere: Dansk Kvæg
Projektperiode: januar 2002 – oktober 2003

Projektbeskrivelse

Liste over projektkonklusioner

Til toppen