Projektkonklusion - Nordjyske nethøjskoler

IT får højskoler til at arbejde sammen

Af Claus Thorhauge, www.clausthorhauge.dk

Måske ville gamle Grundtvig have elsket computere og internet.

Højskoletankens grundlægger, Nikolaj Frederik Severin Grundtvig foretrak det levende ord fremfor det skrevne. Alligevel er det uvist, hvordan han ville haft det med moderne informationsteknologi, hvis han havde levet længe nok til at opleve det.

Selv om it ikke kan måle sig med det levende ord, menneske til menneske, ligger det langt fra de døde tekster i bøgerne, som Grundvig tordnede imod. Teknologien er jo netop kommunikations- og informationsmaskiner, og det var lige præcis informationsteknologiens muligheder i den klassiske højskoleverden, som seks nordjyske højskoler satte sig for at afprøve i projekt Nordjyske Nethøjskoler – med undertitlen: Bliv klog på livet med it.

Og selv om højskolefolk ofte begynder at tale om forbeholdene frem for mulighederne med it, havde højskolerne alligevel sat sig for at prøve stort set alle de muligheder med it, som de kunne komme i tanke om. Internt for personalet, integreret i undervisningen, overfor kommende og gamle elever og kursister, som fjernundervisning via internettet og til at skabe et netværk højskolerne imellem.

Sidstnævnte var måske den mest overraskende gevinst. Med projektet begyndte de nordjyske højskoler, hvor af den ældste er mere end 130 år gammel, at arbejde sammen for alvor.

Formålet

Tanken var at integrere it i det arbejde og de emner, som højskolerne i forvejen beskæftiger sig med. Men it skulle også være et redskab til at åbne højskolerne ud mod det åbne samfund; for eksempel skulle det forsøges via en portal på internettet at drive højskole på nettet. Højskolerne skulle hindre udviklingen af et teknologsk B-hold i samfundet.

Projektet havde fem faser: Først skulle højskolerne, der stort set ikke havde moderne computere og adgang til internettet, udstyres med computere, bredbånd, scannere, printere, projekter, digitale kameraer og meget mere.

I anden fase skulle alt personale, lærerne samt det praktiske og administrative personale undervises i grundlæggende brug af pc og internet – og specialeprogrammer.

I tredje fase skulle it integreres i undervisningen i de mange forskellige fag, som højskolerne tilbyder, samtidig med at informationsteknologien blev sat til debat på højskolerne.

I fjerde fase skulle der etableres et fælles konferencesystem og mailsystem, Fronter, på højskolerne. Det er tanken, at systemet skal bruges til planlægning og kommunikation internt på skolerne – men også skolerne imellem. Derfor etableres også erfa-grupper for forstandere og lærere med fælles fag på deltagende skoler.

I femte fase skulle skolernes net delvist åbnes for offentligheden, og højskolernes ville forsøge sig med eksterne kurser via computer og internet.

Processen

Meget hurtigt blev det klart, at målsætningen var for ambitiøs til, at alle skoler kunne nu det. Tidsplanen blev derfor justeret en smule og det blev vedtaget, at fase fem ikke var obligatorisk for alle skoler.

Undervejs blev det også klart, at højskolenes styregruppe ikke kunne inddrage it aktivt i undervisningen. I stedet blev der nedsat en pædagogisk projektgruppe med lærere fra skolerne.

Resultatet

Højskolernes lærere og ledelse er kommet på omgangshøjde med omverdenen, nu skal højskolerne til at sætte dagsordenen på dette område. Men det har været en hurtig proces. Som udgangspunkt havde fire ud af fem lærere ikke grundlæggende it-færdigheder og dermed mulighed for at reflektere over brug af it i undervisningen – i andre skoleformer tager efteruddannelse og integration i undervisningen et til tre år.

Det har vist sig nemmere at integrere it i de fag, der har en teknisk vinkel som foto, rytmisk musik film og den slags, hvor der findes nyttig software som for eksempel redigeringsprogrammer. I dag har højskoleelever allerede inden de kommer på skolen gode it-færdigheder, og nogle elever er så langt foran lærernes formåen, at lærerne mister modet til at integrere i undervisningen.

Men også på det praktiske område har højskolerne med held taget informationsteknologien til sig. For eksempel er køkkenlederne gået over til at planlægge kosten via programmet MasterCater på computeren.

Så det er et broget billede, der danner sig efter projektet. Men generelt er forventningen i dag, at højskolerne giver adgang til computere og internet. Og når døren til computerne står åbne både på den lange vinterskole og de korte sommerkurser, har mange uerfarne brugere vovet sig ud på nettet under uhøjtidelige former – støttet af lærere samt andre elever og kursister.

Men de seks deltagende højskoler har også fået et fælles netværk og skabt en fælles dialog, der rækker ud over it. Særlig forstanderne har haft stor nytte af at mødes.

Konference- og mailsystemet har ikke virket tilfredsstillende.

Fremtiden

Samarbejdet mellem højskolerne fortsætter, og der arbejdes blandt andet på at finde et bedre konference- og mailsystem – både til brug internt på højskolerne og skolerne imellem.

Der er også taget initiativ til fortsat efteruddannelse for lærere og forstandere. Højskolerne er også interesserede i at åbne for samarbejde med det formelle uddannelsessystem.

Det er svært at afgøre, om computere og internet på højskolerne og i undervisningen tiltrækker nye elever. Tværtimod tager højskoleeleverne det for givet, at skolerne råder over tidssvarende udstyr – og at det integreres i undervisningen.

Derfor er højskolernes snarere tvunget til at fortsætte udviklingen for ikke at miste elever.

Projektfakta

Titel: Nordjyske nethøjskoler

Tema: Kompetence og uddannelse

Kontaktperson: Claus Skjold Larsen, forstander@stoevringhojskole.dk, telefon 98 37 10 03

Modtaget tilskud fra DDN: 2.500.000 kr.

Organisation: Støvring Højskole

Øvrige projektpartnere: Aalborg Sportshøjskole, Sundhedshøjskolen, Nordsøhøjskolen, Vrå Højskole, Nordjyllands Idrætshøjskole

Projektperiode: februar 2001 – december 2003

Projektbeskrivelse

Liste over projektkonklusioner

Til toppen