Projektkonklusion

- Talegenkendelse integreret på Patologisk Institut

Computeren forstår hvad lægen siger

Af Claus Thorhauge, www.clausthorhauge.dk

En af de få rutineprægede arbejdsopgaver, som computeren endnu ikke har overtaget, er afskrift af lægernes diktat. På de danske sygehuse sidder hundreder af lægesekretærer hver dag og skriver lægernes diktat ind i patientjournalerne. Mange steder – som på Patologisk Institut på Aalborg Sygehus – er de gamle båndoptagere og analoge bånd blevet erstattet af lydfiler på en pc. Men sekretærerne sidder stadig med høretelefoner på og skriver de forholdsvis enkle og systematiske diagnoser og beskrivelser af, som lægerne har talt ind i systemet.

I særdeleshed på specialiserede arbejdsområder som for eksempel patologi og røntgen er begreberne og den faglige terminologi så afgrænset, så det burde kunne lade sig gøre, at computeren direkte forstår det talte ord – og selv kan skrive teksten ind i journalen.

Formålet

Det var netop tanken med projekt Talegenkendelse integreret på Patologisk Institut at gøre sig nogle praktiske erfaringer med at få oversat lydfilerne direkte til skreven – dansk – tekst, og så kunne lægesekretærerne i stedet koncentrere sig om at læse korrektur på teksten.

Hensigten var at gøre arbejdet på afdelingen hurtigere og mere effektivt. Når sekretærerne ikke længere skulle skrive bånd af, blev der sparet et led i processen, og journalen ville hurtigere blive ajour. Samtidig håbede projektet, at diktaterne blev mere præcise, og der kunne spares penge og personale på sekretærområdet, hvilket ville afhjælpe problemerne med at skaffe kvalificerede lægesekretærer. De lægesekretærer, der bliver tilbage, skulle til gengæld bruge mindre tid på ensformigt tastearbejde og ville i stedet få mere afvekslende arbejdsopgaver.

Det var naturligvis tanken, at de udviklede systemer og erhvervede erfaringer kunne bruges i andre sammenhænge både i og udenfor sygehusvæsenet. Alle forventer, at talegenkendelse med tiden bliver en integreret del af elektroniske patientjournaler.

Processen

Alt gik godt, indtil programmet skulle integreres med sygehusets eksisterende it-system. Der var afsat en måned til at tilpasse systemet, inden det skulle i drift. Men det viste sig at være en udfordring, der tog langt længere tid, og selv om projektet blev forlænget med ni måneder, lykkedes det ikke at få det løst tilfredsstillende indenfor projektperioden.

Lydkvaliteten ved overførsel mellem de to systemer blev mærkbart forringet, forbindelsen til Word fik ofte computerne til at gå ned og Word måtte lukkes ned og åbnes igen efter hver opgave.

Det lykkedes ikke at overtale leverandøren af selve talesystemet (Philips) til at anvende et andet format til lyden. Alligevel lykkedes det at forbedre kvaliteten af lyden undervejs, og med nye versioner af systemerne blev problemerne med nedbrud og bøvlede arbejdsrutiner hen ad vejen løst.

Men de tekniske udfordringer blev en tidsrøver for projektet, så det i praksis kun kom i drift i tre måneder. Det gav alt for få praktiske erfaringer med systemet, så Aalborg Universitet var ikke i stand til at lave en kvantitativ undersøgelse af projektet, men måtte nøjes med kvalitative vurderinger. Aalborg Universitet havde valgt projektet om patologisk talegenkendelse som forskningsobjekt.

De uforudsete problemer med at integrere programmet til talegenkendelse og patologisystemet har tvunget projektet til at indføre en ekstra arbejdsgang for sekretæren. Problemerne har i høj grad været en medvirkende årsag til, at sekretærer, laboranter og læger har mistet modet undervejs – og det har været svært at motivere medarbejderne til at bruge tid og kræfter på projektet.

Resultatet

Der er udviklet et system til talegenkendelse på dansk, som kan fungere på Patologisk Institut. Men der var en række seriøse problemer, så systemet ikke indfriede forventningerne. Systemet kan kun genkende omkring 90 procent af diktatet, og det er ikke nok til, at det kan bruges effektivt. Lægesekretærerne synes, at arbejdsgangen, når der skal læses korrektur på teksterne, er meget belastende – mere end når de selv skriver hele lydfilen af. Problemerne har skabt en række frustrationer og en barriere hos medarbejderne.

Systemet kræver en højere præcision og disciplin af lægerne, når de dikterer, og det forventer man ikke, at man kan opnå. Computerne går i visse situationer stadig ned (låser). En del læger ønsker ikke selv at rette i teksten på computeren – andre vil kun gøre det under visse forudsætninger.

Problemerne med performance og integration med de eksisterende systemer er så store, at projektet vurderer, at der indtil videre ikke er nogen fordele ved at indføre talegenkendelse på Patologisk Institut.

Fremtiden

De erfaringer, som projektet har gjort sig, er overført til tilsvarende projekter i Vejle og Sønderjyllands amter. I Vejle er talegenkendelse taget i daglig brug i forbindelse med beskrivelse af røntgenbilleder.

Nu afventer Nordjyllands Amt og Aalborg Sygehus, hvordan de projekter forløber, inden det bliver besluttet, om og hvornår talegenkendelse skal indføres på Aalborg Sygehus – eventuelt på et andet fagområde.

Projektfakta
Titel: Talegenkendelse integreret på Patologisk Institut
Tema: Digital forvaltning
Kontaktperson: Georg Rasmussen, georg.rasmussen@aas.nja.dk, telefon 99 32 21 74
Modtaget tilskud fra DDN: 2.100.000 kr.
Organisation: IT-sundhed, Nordjyllands Amt
Øvrige projektpartnere: Center for Personkommunikation, Aalborg Universitet, Max Manus A/S, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, Aalborg Universitet
Projektperiode: december 2001 – december 2003

Projektbeskrivelse

Liste over projektkonklusioner

Til toppen