Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Projekter Kompetence og uddannelse Den digitale landsby

Oversigt | Søg | English



Den digitale landsby


TitelDen digitale landsby
Støttebeløb102.900
OrganisationEgense Friskole
KonklusionKonklusion Den Digitale Landsby, Egense
HjemmesideIngen hjemmeside
KontaktSkoleleder Lars Andersen, AndersenLars@mail.tele.dk, tlf. 9831 1807
Øvrige deltagereTeledanmark
Fujitsu Siemens
MicroSoft
Bynet Nordjylland
Sejlflod Kommune
Politiet i Aalborg
SSP/Musikskolen, Sejlflod Kommune
TemaBorgerinddragelse
Digitale forsamlingshuse
IT-kompetencer
Lokalsamfund
Net-caféer
StikordLokalsamfund
DagbogSenest opdateret: 13. marts 2002
Projekt start16. marts 2001
Projekt slut30. juni 2003
BeskrivelseDet er med stor fornøjelse at vi her kan præsentere vore planer for IT-udvikling i Egense by – og vi er stolte over at være blandt vinderne af IT-Fyrtårnet i Nordjyllands Amt.

Egense-området har traditioner for at skabe og bibeholde fællesskabsfølelsen blandt borgerne, bl.a. gennem et stort antal foreninger og klubber, dvs. interessefællesskaber.
Gennem de seneste år er der i Egense - som i de fleste andre små landsbysamfund - sket en mærkbar ændring i serviceniveauet, idet diverse servicefunktioner rykker længere og længere væk fra området.

En ny forening er nu på trapperne, en IT-forening som har til formål at bringe ”verden tættere på”, øge fællesskabet og bidrage til at gøre det attraktivt at blive boende i området samt gøre det trygt og inspirerende at vokse op i og være barn/ung i Egense.
Planerne går på at indrette et multimedieværksted i Egense Friskoles lokaler – og således give skolens elever adgang til et veludrustet værksted i undervisningstiden og give byens borgere - børn, unge og ældre – adgang til udstyret i eftermiddags- og aftentimerne.

På kort sigt er målet at få skabt en interesse for de nye medier – og specielt for de ældre – få afmystificeret hele IT-området, så den enkelte borger kan opleve en direkte værdi og nytte af for eksempel at benytte internettet. På den måde kan serviceniveauet igen højnes for den enkelte.

Det forekommer uheldigt hvis udviklingen på IT-området går så hurtigt at man i farten overser en hel, måske halvanden generation. Derfor er målet i første omgang at få Egenses borgere gjort fortrolige med de nye medier.

På længere sigt er der så planer om at etablere en hjemmeside for byen – og på den måde skabe et godt og brugbart netværk for alle lokalområdets beboere og brugere – dvs. også for turister, erhvervsliv, kirke, politi…

IT kan tilføre et lille landsbysamfund en masse fordele på serviceområdet og gøre forskel på by og land mærkbart mindre – samtidig med at landsbysamfundet kan bevare fordele som nærhed og tætte indbyrdes relationer.

Visionerne for det 3-årige projekt er mange, energien stor og startskuddet har med IT-fyrtårns-bevillingen lydt for Den Digitale Landsby, Egense.

Med venlig hilsen IT-Projektgruppen, Egense

Yderligere oplysninger hos Lars Andersen, Egense Friskole, tlf. 98311807

Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter