Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Projekter Kompetence og uddannelse IKT kvalificering og virtuel læring i SOSU-uddannelsen

Oversigt | Søg | English



IKT kvalificering og virtuel læring i SOSU-uddannelsen


TitelIKT kvalificering og virtuel læring i SOSU-uddannelsen
Støttebeløb382.300
OrganisationSkolen i Hammer Bakker, Svenstrup Afd.
KonklusionKonklusion IKT kvalificering og virtuel læring
HjemmesideIngen hjemmeside
KontaktAfdelingsleder Jytte Ulvskjold, ju@sosu.nja.dk, tlf. 9875 4545
Øvrige deltagereDafolo A/S
Aars Kommune
Hadsund Kommune
Aalborg Kommune
Sonofon A/S
TemaUddannelse
StikordIKT i undervisningen
Konferencesystemer
Social- og sundhedsuddannelserne
DagbogSenest opdateret: 4. marts 2002
Projekt start1. september 2001
Projekt slut15. oktober 2002
BeskrivelseMed dette projekt vil Social- og sundhedshjælper-elever lære at bruge moderne kommunikationsmidler. De vil lære at gøre brug af informations- og kommunikationsværktøjer, så de bliver bedre rustet til at imødekomme behovene for fremtiden.
Læsning, skrivning, regning mv. er basale krav for at kunne begå sig vores samfund. Udviklingen i det danske samfund og den teknologi, vi benytter os af, gør, at mange befolkningsgrupper er nødt til at lære at bruge den teknologi. Vi tænker på at søge informationer på internettet, betale regninger fra sin computer, handle på internettet osv.
Udgangspunktet er et "undervisningslokale på internettet", et virtuelt læringsrum, hvor eleverne kan udvikle deres evne og sikkerhed i at bruge teknologien.

Projektet er et samarbejde mellem skole (teori) og praktik. Projektet omfatter 50 elever, et lærer-team på 6 personer, 2 praktikkoordinatorer, 1 læselærer - alle fra Skolen i Hammer Bakker, ca. 100 daglige praktikvejledere, uddannelsesansvarlige i flere kommuner og teknisk bistand, også fra Skolen i Hammer Bakker.

Projektet er på landsplan det første af sin slags indenfor området.
Det enestående ved projektet er, at vi udvikler og afprøver nye metoder til at lære. Det sker gennem brug af "undervisningslokalet på internettet".
50 af de elever, der starter på social- og sundhedshjælperuddannelsen til september, vil få en bærbar computer til låns. I starten af deres uddannelsesforløb vil de lære at bruge denne computer. Computeren skal så bruges som et værktøj i forbindelse med læring af teoretiske emner i både skole og praktik.
Undervisningen vil blive tilrettelagt efter principperne i problembaseret læring (PBL). Det betyder, at eleverne arbejder i grupper udfra problemer og opgaver, som de vil møde i deres arbejde.
Vi lægger vægt på, at eleverne deler deres viden med hinanden. Eleverne vil lægge deres arbejdsmaterialer ud i konferencer, der er tilgængelige for resten af holdet. Konferencer kan siges at være "hjørner" eller "steder" i det virtuelle læringsrum - "undervisningslokalet på internettet". Eleverne arbejder eksempelvis med forskellige emner inden for samme tema og ved at "offentliggøre" deres arbejdsmaterialer, kan eleverne hente inspiration hos hinanden. Kommunikationen foregår ved at bruge computerne.

Et andet element som vil indgå i projektet er muligheden for at kommunikere og diskutere med både elevkammerater, lærere og praktikvejledere. Dette er af stor betydning, når eleverne i deres praktikperioder er spredt over store geografiske afstande. Her kan eleverne - og lærere og praktikvejledere - hente inspiration og oplevelser, der kan diskuteres og bearbejdes.

At løse problemer og opgaver kræver viden. Informationssøgning på internettet vil være en aktuel mulighed for eleverne, lærerne og praktikvejlederne. Ved at lære informationssøgning på internettet gennem uddannelsesforløbet opnår de kommende social- og sundhedshjælpere viden og evne til at vedligeholde og udvikle deres egen faglighed.

Ved at bruge teknologien vil den enkelte elev blive mere aktiv i sin egen læringsproces. Projektet, der løber over et år, vil på den måde være med til at fremme begreberne og ideerne bag livslang læring, der blandt andet bygger på evne og motivation til omstilling på arbejdsmarkedet.

Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter