Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Projekter Kompetence og uddannelse Nordjyske nethøjskoler

Oversigt | Søg | English



Nordjyske nethøjskoler


TitelNordjyske nethøjskoler
Støttebeløb2.460.000
OrganisationStøvring Højskole
KonklusionKonklusion Nordjyske Nethøjskoler
HjemmesideIngen hjemmeside
KontaktForstander Claus Skjold Larsen, forstander@stovringhojskole.dk, tlf. 9837 1003
Øvrige deltagereAalborg Sportshøjskole
Sundhedshøjskolen
Nordsøhøjskolen
Vrå Højskole
Nordjyllands Idrætshøjskole
TemaUddannelse
StikordIT-kompetencer
Kompetenceudvikling
Tværorganisatorisk samarbejde
DagbogSenest opdateret: 1. juli 2003
Projekt start22. februar 2001
Projekt slut31. december 2003
BeskrivelseEt regionalt netværk
Der ligger 6 højskoler i Nordjyllands Amt: Sundhedshøjskolen Diget, Nordsøhøjskolen, Vrå Højskole, Nordjyllands Idrætshøjskole, Aalborg Sportshøjskole og Støvring Højskole. Vi er vidt forskellige. Alligevel har vi lavet et fælles projekt – Nordjyske Nethøjskoler - hvor forskellene vil kunne blive vores styrke.
Vores mål er at blive førende brugere af den nyeste informations- og kommunikations teknologi på højskolefeltet.
Vi vil integrere IKT i de fagområder, som vi i forvejen beskæftiger os med. Og vi vil opbygge et digitalt netværk, der forbinder de enkelte skoler, således at både elever, lærere og øvrige ansatte kan få gavn af naboskolerne i undervisningen og i arbejdet. Projektet åbner på denne måde højskolerne i forhold til hinanden.

Højskole på nettet
Informations teknologien giver os imidlertid også mulighed for at åbne os udadtil på en anden måde og derved komme i kontakt med en langt større kreds af mennesker. En webportal vil gøre det muligt at drive højskole på nettet. I hvert fald i den forstand, at vi laver en vidensbank, hvor vi gør den ekspertise tilgængelig, som hver enkelt højskole ligger inde med. Det vil typisk være inden for områder som f.eks. kultur, demokrati, idræt, politik eller sundhed.
Man kan forestille sig, at vidensbanken kan være første skridt i retning af fjernundervisning, som kan suppleres med højskoleophold af kortere eller længere varighed.

Menneske og teknologi
På højskolerne uddanner vi ikke i snæver forstand. Vores undervisning er og skal være båret af en stor faglig indsigt, men den drejer sig om mere end indlæring. Det er ofte blevet sagt, at vi ikke underviser i fagene, men med fagene. Derfor er det vigtigere, at en højskoleelev i første række bliver klogere på sig selv og sin tilværelse, end at han indlærer en bestemt vidensmængde. Det indebærer også, at vi på højskolerne er optagede af det almene, dvs. det fælles.
Derfor vil beskæftigelsen med IT på højskolerne blive tæt forbundet med diskussioner om holdninger og værdier. Vi vil være særdeles optagede af, hvilke konsekvenser en udbredt anvendelse af teknologien vil bringe med sig, især ud fra en helhedsforståelse af sammenstødet mellem teknologi og menneske.

IKT borgeruddannelse
En vigtig drivkraft bag Det Digitale Nordjylland er, at dialogen og den demokratiske proces ikke bliver forbeholdt eliten. De ord er som snydt ud af næsen på højskolerne.
Vi går ind i dette projekt for at undersøge, på hvilke måder IKT kan blive et brugbart redskab i vores hverdag som medborgere.
Højskolernes styrke i denne sammenhæng er vores meget brede målgruppe. Vi har elever og kursister med stor aldersspredning og med meget varieret baggrund. Men uanset alder, interesser, kulturel og social baggrund er vi alle med til at træffe politiske beslutninger, vi er alle medborgere. Derfor vil brugen af og undervisningen i IKT i sidste ende altid dreje sig om borgernes mulighed for gennem indsigt og initiativ at påvirke samfundsudviklingen.
De enkelte højskoler vil tilbyde kurser i dag- og aften timerne til indbyggerne i lokalområdet, som f.eks. kunne dreje sig om, hvordan man sorterer i nettets kaotiske virvar af oplysninger, så man bliver klogere og ikke bare forvirret på et højere plan.

Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter