|
|
PEITU - Pædagogisk Erfaringsudveksling om IT i Undervisningen
| Titel | PEITU - Pædagogisk Erfaringsudveksling om IT i Undervisningen |
| Støttebeløb | 185.129 |
| Organisation | Nordjyllands Amt, Undervisnings- og kulturområdet, 2. afdeling |
| Konklusion | Konklusion Peitu - Pædagogisk erfaringsudveksling om it i undervisningen |
| Hjemmeside | Ingen hjemmeside |
| Kontakt | Kontorchef Otto Simonsen, hape@nja.dk, tlf. 9635 1240 |
| Øvrige deltagere | VUC Østhimmerland
Vendsyssel Sygeplejeskole |
| Tema | Uddannelse |
| Stikord | IKT i undervisningen
Kompetenceudvikling
Sygeplejeskoler
VUC |
| Dagbog | Senest opdateret: 9. oktober 2001 |
| Projekt start | 12. februar 2001 |
| Projekt slut | 30. juni 2002 |
| Beskrivelse | Formålet med projektet er at igangsætte og sammenligne to forløb, der kæder efteruddannelse af lærere sammen med integration af IT i undervisningen. Der gennemføres et forløb på VUC Østhimmerland og et forløb på Vendsyssel Sygepleje skole. Efteruddannelsen iværksættes som jobnær læring, hvor to eller flere lærere gennemfører et forløb, hvor efteruddannelsen organiseres som studiekredsarbejde og teamwork om konkret undervisning. Der knyttes en proceskonsulent til hvert forløb, som sikrer, at IT integreres i undervisningen ud over den normale anvendelse af tekstbehandling og undervisningsprogrammer. De involverede lærere beslutter selv den faglige spændvidde i forløbene, d.v.s. om forløbene skal være enkelt faglige eller tværfaglige. Erfaringerne fra projektet opsamles gennem evalueringsfaser, som til sidst resulterer i en eksemplarisk model for, hvordan man kan gennemføres jobnær efteruddannelse af lærere med henblik på videregående integration af IT i undervisningen.
Det fælles omdrejningspunkt for projektet er voksen-uddannelse, og projektets særlige karakter er, at projektet opsamler og sammenligner erfaringer i to helt forskellige uddannelsesmiljø er, dels et voksenuddannelsescenter og dels uddannelse af sygeplejersker. Projektet undersøger, i hvilket omfang det er muligt at bygge bro mellem erfaringerne fra disse to uddannelsesmiljøer.
Gennem den jobnære efteruddannelse sker en videregående integration af IT i undervisningen, som opgraderer kompetencerne hos studerende og lærere samtidigt. Erfaringerne herfra har videre implikationer for de involverede uddannelsesinstitutioner, idet de sætter et eksempel for, hvordan de øvrige lærere på de to institutioner kan integrere IT i undervisningen. Formidlingen af disse erfaringer udenfor institutionerne vil samtidig danne inspiration for, hvordan lærere inden for andre typer af uddannelsesinstitutioner kan gennemføre samme proces.
Projektet giver således et væsentligt input til det arbejde med mere omfattende IT-strategier, som de amtslige uddannelsesinstitutioner i Nordjylland arbejder med. |
Printervenlig version |