 |
|
|
SeniorCityDanmark
| Titel | SeniorCityDanmark |
| Støttebeløb | 1.219.040 |
| Organisation | EUC NORD, Kursuscentret |
| Konklusion | Konklusion SeniorCityDanmark |
| Hjemmeside | www.senior-city.dk |
| Kontakt | International projektkoordinator Birthe Jægerum, bja@eucnord.dk, tlf. 9623 0511 |
| Øvrige deltagere | web/IT Nord |
| Tema | Uddannelse |
| Stikord | Digitale forsamlingshuse
e-Learning
IT-kompetencer
Portaler
Ældre |
| Dagbog | Senest opdateret: 10. maj 2004 |
| Projekt start | 1. september 2001 |
| Projekt slut | 31. december 2003 |
| Beskrivelse | Projektets baggrund:
I USA gennemførtes i perioden 1997 – 98 et Senior-Citizen Programme, som havde til formål at gøre seniorer til rutinerede Internetbrugere. Dette skete via generel IT-opkvalificering, oprettelse af sociale netværk og etablering af en Internetportal for seniorer. Internetportalen blev projektets anker og mø-dested, også efter at projektet var afsluttet. Effekten af dette program blev overraskende, at den mest ivrige del af USA´s befolkning på Internettet på dette tidspunkt var personer over 55. (Gældende for de stater, der var omfattet af Senior-Citizen Programme).
Dette projekts idé bygger på de samme principper, men det er hensigten at nå en bredere målgruppe end projektet i USA, bl.a. ved at inddrage de digitale TV-muligheder som forsøg i projektet. Derved nås en gruppe, som ikke har investeret i PC-udstyr, men som er rutinerede TV-brugere.
Projektets idé:
Det er projektets idé at udvikle, etablere og drive en virtuel, internetbaseret seniorby/Internetportal, der tilgodeser seniorborgere (55+), og sætter dem i stand til som en naturlig ting at udnytte mulighederne på Internettet.
Det overordnede formål med projektet er at øge seniorernes muligheder for at deltage i Informations-samfundets liv og udvikling gennem øget kendskab til og erfaring med informationsteknologien.
Projektet arbejder parallelt med aktiviteter i 6 faser:
1. Udvikling, etablering og drift af en Internetportal/Seniorcity: www.senior-city.dk
2. Etablering af netværksgrupper/væresteder/PC-cafér for seniorer i lokalsamfundet, i første fase i Hjørring og Brønderslev kommuner.
3. Uddannelse af ”ildsjæle” samt udvikling af støttemateriale til deres aktiviteter.
4. IT-uddannelse for seniorer via EUC NORD’s koncept Fleksibel læring.
5. Forsøgs- og udviklingsaktivitet med integration mellem digitalt TV og Internettet.
6. Løbende evaluering af projektet via Internettet.
Det specielle ved dette projekt er, at seniorgruppen sættes i centrum med egen virtuel, internetbaseret seniorby.
Det unikke ved projektet er, at man for første gang i Danmark forsøger at nå, involvere og aktivere en målgruppe, som ikke er PC-vant, ved at give adgang til Internettet via det digitale TV.
Projektets resultater:
Dette projekt skaber følgende konkrete resultater:
En virtuel, Internetbaseret seniorby med tilbud for netop denne målgruppe, herunder uddannelse, rådgivning, oplevelser etc.
Etablering af sociale netværk, såvel fysiske som virtuelle, mellem seniorer.
Åbning og afprøvning af informationssamfundets nye muligheder for IT-ressourcesvage via epokegø-rende sammensmeltning af Internet og TV.
Projektets partnere:
EUC NORD
Web/IT Nord
ÆldreSagen Nordjylland
TV/2 Nord
LO Hjørring
HK Vendsyssel
Hjørring Kommune
Brønderslev Kommune
Aalborg Universitet |
Printervenlig version |
|
 |
|