Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Projekter Kompetence og uddannelse SIM-TOOLS undervisningsværktøj

Oversigt | Søg | English



SIM-TOOLS undervisningsværktøj


TitelSIM-TOOLS undervisningsværktøj
Støttebeløb785.000
OrganisationZonning Multimedia
KonklusionKonklusion SIM-TOOLS
Hjemmesidewww.simtools.dk
KontaktDirektør Martin Nielsen, martin@zonning.dk, tlf. 7020 1636
Øvrige deltagereHjørring Seminarium
Hirtshals Kommune
Løgstør Kommune
Aalborg Kommune
TemaUddannelse
StikordEdutainment
Folkeskoler
IKT i undervisningen
Undervisning, programmer
Undervisning, simulationsspil
DagbogSenest opdateret: 24. februar 2003
Projekt start1. september 2001
Projekt slut31. december 2002
BeskrivelseComputere/IT indgår på en eller anden måde i manges hverdag. Det er vigtigt, at folkeskolen kommer med på første klasse og udnytter de muligheder den ny informationsteknologi giver. Arbejdet bliver hermed mere spændende for både lærere og elever og Folkeskolen kan samtidig være med til at honorere de kompetencekrav, der er i netværkssamfundet.

Projektets formål er udvikling og afprøvning af et nyskabende undervisningsværktøj til opbygning af generelle IT-kompetencer og læring i fagligt indhold, og vil kunne medvirke til kompetenceudvikling for både lærere og elever i Folkeskolesektoren.

Det skal give lærerne helt nye muligheder for opbygning af undervisningsforløb. IT skal indgå og integreres som en naturlig del af undervisningen, på lige fod med kendte værktøjer som blyanter, tavle, lommeregner, bøger, film/tv osv. Undervisningsforløbet præsenteres som simulationsspil, der kan udnytte elevernes indlevelsesevner.

Med et minimum kendskab til IT, skal lærerne kunne benytte værktøjet. Brugen af IT i undervisningen skal således være for alle og ikke kun for nogle få lærerressourcer.

Simulationsspil
Eleverne i Folkeskolen skal på en sjov, spændende og pædagogisk måde lære brugen og mulighederne med Informationsteknologien (IT) i bredeste forstand og samtidig tilegne sig viden og færdigheder omkring specifikke temaer / emner.

Simulationsspil er kreativ læring og det er vigtigt at tage kreativitetens kvaliteter alvorligt. Via kreative læringsmetoder kombineres fagligheden med en opprioritering af de generelle og sociale kompetencer. Undervisning gennem simulationsspil kan udnytte elevernes forestillings- og indlevelsesevner, så stoffet gøres ”kropsligt”.

Simulationsspillet skal opbygges som et rollespil hvor eleverne agerer ”Cyber-agenter” med læreren i en vigtig hovedrolle som ”gamemaster”. Læringsprocessen skal spille på elevernes nysgerrighed og elevernes egen stillingtagen til tingene. De enkelte simulationsspil vil eksempelvis indeholde tekster, quiz, billeder, lyd, animationer, film og kommunikations-værktøjer såsom e-mail, chat, konferencer mm.

Individuel læring
Undervisningsværktøjet skal indeholde muligheden for at lærerne kan stille individuelle opgaverne til eleverne, som kan gradueres i forhold til de enkelte elevers niveau (sprogligt, fagligt, kreativt) – altså differentieret undervisning.

IT kan således støtte elevernes indlæring udfra deres forskellige forudsætninger og hermed er det muligt at skabe en succesoplevelse for alle og interessen blandt eleverne stiger.

Effekt i Nordjylland
Projektet indeholder et spændende tværkommunalt samarbejde samt et samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv.

Den viden og kompetence som de enkelte deltagere i projektkonsortiet opnår i hele processen ved gennemførsel af projektet, vil efter endt projektevaluering blive videre formidlet til alle skoler i Nordjyllands Amt. Det vil bl.a. ske i form af en offentlig web-site – www.sim-tools.dk.

Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter