Det Digitale Nordjylland  

Du er her: Forside Info og baggrund Rammer Rammerne for Det Digitale Nordjylland

Oversigt | Søg | English



Rammerne for Det Digitale Nordjylland

Regeringen udpegede, som et led i den IT og telepolitiske handlingsplan, i december 1999 Nordjylland til nationalt IT-fyrtårn - Det Digitale Nordjylland.
Forskningsministeriet vil i perioden 2000-2003 investere 170 mio. kr. i det nordjyske IT-Fyrtårn. Hertil kommer lokal medfinansiering fra offentlige og private virksomheder på 340 mill. kr. Rammebeløbet for projektet er derved i alt 510 mio. kroner.

Det overordnede formål med Det Digitale Nordjylland er at skabe fremtidens netværkssamfund og i praksis afprøve forsøg med fremtidens IT-samfund. Der satses på at høste umiddelbare fordele, men også på at kvalificere fremtidige valg, ved at overføre erfaringer til andre områder i Danmark.

Det Digitale Nordjylland tager udgangspunkt i det positive samarbejde mellem virksomheder, Aalborg Universitet, NOVI og en række af regionens offentlige myndigheder. Det er regionens mål at fastholde og udbygge sin position som en attraktiv værtsregion for højteknologiske virksomheder, finansielle investorer, iværksættere, forskere og studerende.

IT-fyrtårnet skal være med til at etablere IT-baserede forsøg og storskalaforsøg - rettet mod borgerne, uddannelsessektoren, den offentlige forvaltning, erhvervslivet og infrastrukturen.

Gennem massiv udbredelse og anvendelse af IT i en region i Danmark er det forsøgets mål at skabe bedre samarbejde mellem det offentlige, borgere og erhvervsliv, og at inddrage flest muligt borgere.

Som midler til at nå forsøgets mål skal der fokuseres på:

  • at udbrede og styrke den teknologiske infrastruktur
  • at styrke kompetenceudviklingen
  • at styrke beskæftigelsen og erhvervslivets konkurrenceevne
  • at styrke effektivitet og service i den offentlige sektor

For at opnå en omstilling til netværkssamfundet skal der iværksættes aktiviteter, der både dækker forsøg, som kan påvirke nordjydernes hverdag og mere avancerede forsøg. Et krav til alle forsøgene er at de skal kunne indgå under de 4 udpegede temaområder, som er følgende:


Samtidig med selve forsøgene iværksættes sideløbende aktiviteter, der skal sikre:

  • Opsamling og synliggørelse af mål, værdier og fremgangsmåder - til glæde for andre områder i Danmark
  • Evaluering af de enkelte forsøg og af det samlede totalforsøg
  • International bevågenhed


Det skal præciseres, at Det Digitale Nordjylland bør ses i sammenhæng med den udvikling, der allerede er i gang i Nordjylland.

 

Til toppen


Til toppenTil toppen

Printervenlig version Printervenlig version
Region Nordjylland · Niels Bohrs Vej 30 · 9220 Aalborg Øst · Tlf.: 96 35 13 80 · Email: nanna.skovrup@rn.dk

Projektpartnere | Aktuelt | Info og baggrund | Kontakt | Videnscenter