|
|
IT-infrastruktur
Projekter inden for temaet IT-infrastruktur.
Formålet med temaet IT-infrastruktur er at sikre Nordjyllands borgere, virksomheder og det offentlige den bedst mulige adgang til nettet. Bedst muligt skal forstås bredt idet, brugervenlighed, pris, driftssikkerhed og kapacitet m.v. alt sammen er vigtigt. Herudover ønskes også en mobil adgang til nettet. Temaet har følgende indsatsområder:
Slutbrugernet Slutbrugernet er in-house netværk, der integrerer brugernes IT terminaler og skaber adgang til netværkssamfundet via et eller flere accessnet (se nedenfor). Slutbrugere er private og offentlige virksomheder eller institutioner såvel som private borgere eller brugere i den nordjyske region. Særlig fokus for dette deltema er udbredelsen af digitalt tv og sammensmeltningen af Internet og tv.
Accesnet Accessnet udgør fælles transportsystemer mellem et geografisk afgrænset antal slutbrugernet og transportnettene (se nedenfor), og omfatter såvel kabelbaserede som trådløse systemer. Accessnet omfatter også support af mobilitet for såvel permanente som temporære slutbrugernet i det pågældende område.
Transportnet Transportnet udgør transportsystemer i regionen, der gennem sammenkobling af slutbrugernet via accessnet skaber den sammenhængende infrastruktur, serviceflade samt adgangsveje nationalt og internationalt. Transportnettet kan derfor betragtes som regionens ”informations-motorveje”.
Faciliteter til access, lagring og distribution af information Dette indsatsområde skal fremme udviklingen af de samlede infrastrukturløsninger på tværs af de enkelte udbydere, herunder faciliteter til access, lagring og distribution af information regionalt, nationalt og internationalt, samt understøtte mobilitet. Indsatsområdet har bla. til formål at skabe faciliteter, der kan understøtte projekter inden for de 3 andre hovedtemaer.
Printervenlig version |